Bruxelles: Vrede landmænd med hornet i bund og slagkraftige bannere hængende fra vinduerne. Alenlange rækker af traktorer på europæiske hovedstæders boulevarder. Med de senere års minkskandale og klimaprotester er vi efterhånden blevet vant til synet af bønder på barrikaderne.
I det nye år rykker slagmarken for alvor ind på den politiske scene. Til sommer skal vi stemme til EU-Parlamentet. Og det bliver et pejlemærke på, hvor store og hvor hastige forandringer, borgerne er klar til at kræve af landbruget på områder som klima, miljø, natur og dyrevelfærd.