Det er nu lykkedes Europa-Parlamentets landbrugsudvalg at koge knap 8.000 ændringsforslag til EU’s fremtidige landbrugspolitik ned til under 100 kompromisforslag. Det gjorde formanden for udvalget Paolo De Castro klart i dag ved et pressemøde i Bruxelles, hvor han og de fire ansvarlige ordførere på det omfattende lovværk præsenterede frugten af deres arbejde.
- Jeg er optimistisk og regner med, at vi vil opnå et stort flertal, siger De Castro, der er italiensk medlem af parlamentets socialdemokratiske gruppe.
Landbrugsudvalget skal først stemme om kompromisforslagene ved et møde den 23. og 24. januar, men formanden understreger, at der er opbakning blandt parlamentets politiske grupper til de fundne kompromiser.
Dermed tegner der sig nu et klarere billede af den forhandlingsposition, som EU’s folkevalgte vil præsentere EU’s ministre for, når de skal blive enige om den endelige aftale for landbrugspolitikken efter 2013.
Blandt de vigtigste emner er blandt andet en udvanding af den såkaldte grønne komponent, som binder 30 procent af den direkte støtte op på, at landmændene lever op til en række miljøkrav om afgrødediversificering, permanente græsarealer og udtag af landbrugsjord fra produktionen. Her vælger parlamentet blandt andet at udvide andelen af brug, der allerede vil være det, de omtaler som "grønne pr. definition", og som ikke skal gøre yderligere for at leve op til grønningskravene. Derudover lempes visse krav, så brug på under 10 hektarer for eksempel ikke skal leve op til kravene om at have mindst tre afgrøder.
Hvad angår fordelingen af støttemidler mellem landene, ser parlamentet gerne, at forskellen i udbetalingerne bliver mindre, end der oprindeligt blev foreslået, så for eksempel de østlige lande får mere, mens Danmark og andre med forholdsvist høj hektarstøtte må afgive mere. Til gengæld vil parlamentarikerne ikke gå lige så radikalt til værks, når det gælder omfordelingen af støtten internt i landene. Her har EU-Kommissionen lagt op til at udjævne støtten og dermed fjerne de forskelle i betalingsrettigheder, der for eksempel giver mælkeproducenter betydeligt mere pr. hektar end kornproducenterne i et land som Danmark. Men der foreslår ordfører Luis Manuel Capoulos Santos, at landene selv kan vælge mellem tre modeller, hvor de enten kan vælge helt at udjævne støtten frem mod 2020 eller gå mere blidt til værks.
Parlamentarikerne foreslår også, at det skal være muligt for landene selv at fordele noget af støtten, så 15 procent af midlerne fra den direkte støtte kan overføres til landdistriktspuljen, hvor midlerne i højere grad går til for eksempel miljøtiltag. Men det skal også være muligt at overføre ti procent den anden vej, hvis landene foretrækker at sende flere penge direkte i landmændenes lommer.
Blandt andre potentielt kontroversielle ønsker er også en sikringsordning for de europæiske mælkeproducenter, der skal gælde efter mælkekvoternes udfasning i 2015. Her ønsker landbrugsudvalget i krisetider at kunne gå ind og betale bønderne for at producere mindre mælk.
Parlamentets ordførere understreger, at de stadig afventer, at EU’s stats- og regeringschefer bliver enige om budgettet for de næste syv år, så de ved, hvad den nye landbrugspolitik må koste. Derfor vil den endelige afstemning i hele parlamentet tidligst komme til marts.
