Den nye fødevareminister, socialdemokraten Mette Gjerskov, fastslog på et møde i tirsdags, at hun ser mange muligheder for udvikling af det danske landbrug, især på det grønne område.

- Vi har brug for grønne løsninger, og herhjemme er vi klogere på det område end andre. Det er der eksportmuligheder i, sagde Mette Gjerskov ved mødet, hvor hun mødte den hjemlige landbrugspresse i Fødevareministeriet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidigt fastslog den nye fødevareminister, at hun vil arbejde for langsigtede løsninger for landbruget.

- Jeg kan godt forstå, at landmændene har svært ved at planlægge, når der dukker den ene trussel op efter den anden, sagde hun og tilføjede, at de den langstrakte sagsbehandlingstid med miiljøgodkendelser bevirker,at landmændene har svært ved at kende deres fremtid.

- Miljø hører ganske vist ikke til mit resortområde, men jeg vil da snakke med Ida (Auken, miljøminister,red,) om det, tilføjede Mette Gjerskov, der mente, at enklere og mere letforståelige regler ville lette sagsbehandlingen.

Den nybagte fødevareminister lægger stor vægt på det kommende danske formandskab for EU, idet netop fødevareområdet har stor tyngde i EU.

I går begynder forhandlingerne om EU's landbrugslov, og her satser Mette Gjerskov på, at Danmark kan hente ressourcer netop til det grønne område, selv om Danmark vil miste en del af det hidtidige landbrugsstøtte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Se tv-klip fra mødet med fødevareminister Mette Gjerskov.