I Børsen noterer han, at den stigende efterspørgsel og fald i udbuddet normalt giver højere priser. Men det er især danske pelsdyravlere, der har fået højere priser - 20-30 procent højere end for skind fra andre lande.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og Torben Nielsen tror, at den kinesiske efterspørgsel fortsætter.

Kopenhagen Fur gør også en stor indsats for, at de kinesiske kunder også fortsat skal foretrække de danske skind.

Kopenhagen Fur uddanner således både designere og butiksassistenter i mulighederne og behandlingen af pels, og selv om det også kommer andre pelsudbydere til gode, tror Torben Nielsen, at de danske pelse via en generel højere kvalitet vil profitere af indsatsen.

Indsatsen udmønter sig i denne tid i adskillige modeshows i forbindelse med verdensudstillingen i Shanghai, og Kopenhagen Fur er da også en af hovedsponsorerne bag den danske pavillon.