Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Opret gratis profil

Jule- og Nytårshilsen fra Nutrimin

23. dec. 2023 | Indrykket af Nutrimin

Så lakker endnu et år mod enden, og det er tid til at gøre status over året, der er gået.

Del artiklen:

Gris

I 2022 så vi en stor reduktion i antallet af søer og samtidig en faldende produktion af slagtesvin, hvilket resulterede i et tilsvarende fald i vores salg af svinemineraler. I 2023 er salget svagt stigende igen i takt med, at færre sohold sanerer, og vi har i det seneste kvartal også set, at salget af mineraler til slagtesvin er stigende. På den ene side er det ærgerligt, når kundemassen skrumper, men samtidig er det glædeligt, at de soholdere, der er tilbage nu i 2023, er blevet belønnet med gode priser på smågrise.

Anderledes mismodig er mange slagtevineproducenter, og det forgangne år har vi brugt meget tid på at diskutere de danske slagteriers manglende konkurrenceevne. På trods af dette er økonomien i produktionen af slagtesvin forbedret, primært på grund af faldende foderpriser. Alt i alt er økonomien i svineproduktionen ikke så dårlig endda, hvilket vi glæder os over.

Året 2023 har også budt på jævnt faldende priser på de råvarer, der indgår i mineraler, og vi har sendt prisfaldet videre til vores kunder i takt med, at det er sket. En stor del af faldet skyldes lavere priser på fragt og energi. På det seneste ser det dog ud til, at priserne har bundet ud, og vi ser igen svagt stigende priser – her er den store ubekendte prisen på monocalciumfosfat.

Desværre påvirkes vi alle stadigvæk af krigen i Ukraine og senest af konflikten i Israel, som påvirker skibstrafikken gennem Suez. Vi har en betydelig eksport til Ukraine, som er meget påvirket, senest af blokaden på grænsen mellem Ukraine og Polen.


Kvæg

Kvægproducenterne har heldigvis stadig en fornuftig økonomi i at producere mælk, på trods af at mælkeprisen har sat sig lidt. Der tales dog nu om mangel på mælk på markedet, så mon ikke kvægproducenterne stadig ser ind i en fornuftig økonomi. Det går godt med vores salg ind i kvægsektoren, og vi kommer i kontakt med flere og flere større mælkeproducenter. Nutrimin har altid været kendt for at være en kompetent leverandør til svinesektoren; nu ser det langt om længe ud til, at kvægproducenterne også har fået øjnene op for vores kvaliteter. Vi har således nu et team på 4 kompetente kolleger, der arbejder med kvæg – godt hjulpet af produkter fra Trouw Nutrition.


Andet

Ellers bruger vi en del tid internt på at blive en del af Trouw Nutrition/Nutreco, hvor fokus er på samkøring af EDB, indkøb, sparring med internationale kolleger osv. Fokus er stadigvæk på, at Nutrimin skal være en nærværende, kvik leverandør, samtidig med at vores kunder drager nytte af de fordele, vi har ved at være en del af noget større.

Rent politisk savner vi nok en større anerkendelse af det, vi gør i landbruget, og vi venter med spænding på, hvilken indflydelse eventuelle nye afgifter/restriktioner vil have på erhvervet. Vi oplever mange kunder, der ”træder vande”, om de skal forlade erhvervet eller blive og følge med udviklingen.

På trods af alle udfordringer bliver det jul alligevel, og vi vil benytte lejligheden til at ønske jer alle en god jul og et godt nytår.


Venlig hilsen

Hele holdet bag Nutrimin


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS

Udvalgte PARTNERS produkter