Hornsyld Købmandsgaard skal have ny direktør.

Den tidligere administrerende direktør, Christian Christensen, er fratrådt med øjeblikkelig virkning på grund af uenigheder om den fremtidige udvikling for grovvareselskabet, der har en milliardomsætning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver Hornsyld Købmandsgaard i en pressemeddelelse.

I samme ombæring fratræder Peter Eriksen Jensen som bestyrelsesformand. Den daglige ledelse varetages indtil videre af den øvrige direktion, Henrik Hedegaard og Henrik Holm.

"Vi er glade for, at Christian Christensen har udtrykt velvilje overfor at stå til rådighed for koncernens fremtidige ledelse. Hornsyld Købmandsgaard er en stærk virksomhed, hvor aktivitetsniveau og resultat for året til dato er på et tilfredsstillende niveau og bedre end forventet," står der i pressemeddelelsen.

Hornsyld Købmandsgaard havde i 2019 en nettoomsætning på 1,3 milliarder kroner.