Viceformand hos Landbrug og Fødevarer har fået en bøde for ulovlig brug af sprøjtemidler på sin mark.

Viceformanden for Landbrug og Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed, har fået en bøde for ulovlig brug af sprøjtemidler på sin mark på Bornholm.

Bøden er på 15.000 kroner.

Det skriver Bornholms Tidende.

Sagen strækker sig tilbage til 2016, hvor han deltog i et forsøg med Aarhus Universitet Flakkebjerg og Seges. Han har en mark på 1,8 hektar med hybridgulerødder, hvor dele af marken skulle sprøjtes med Galera og Rubric i et logaritmeparcelforsøg.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Derudover sprøjtede han Karate 2,5 på sin radisemark på 5,5 hektar som del af et forsøg mod at stoppe kålmøl.

I 2018 fik han tilsendt et bødeforelæg på 15.000 kroner. Herefter gik sagen til Byretten i Rønne. Thor Gunnar Kofoed havde ifølge retten ikke i tilstrækkeligt omfang forsøgt at skaffe de tilladelser og dispensationer, som kunne lovliggøre brugen af bekæmpelsesmidlerne i de pågældende afgrøder.

Thor Gunnar Kofoed ankede sagen, og derfor skulle sagen behandles ved landsretten 24. august, men få dage før valgte Thor Gunnar Kofoed at droppe sagen og betale bøden.

Ramt på retssikkerheden

Thor Gunnar Kofoed er utilfreds med bøden, som han kalder "lovsjusk".

- Jeg har i mange år deltaget i forsøg med Seges og Flakkebjerg. Jeg er den eneste i kongeriget, som har en mark med hybridgulerødder, og hvis der skal godkendes sprøjtemidler til det, skal forsøgene laves på en mark med hybridgulerødder. Det er der intet nyt i. Men det var byretten ligeglad med, siger han.

- Jeg føler, min retssikkerhed er trådt på. Og jeg har på intet tidspunkt haft på fornemmelsen, at der skulle være handlet forkert. Det var jo et forsøg med Seges og Flakkebjerg. Ingen tænkte, der var noget forkert i det, siger han.

Burde du ikke have haft styr på reglerne inden forsøget?

- Jo, helt sikkert, men det kunne også være, de skulle have kommunikeret ændringen. Vi har lavet forsøgene i mere end tyve år uden problemer.

- Midlet er jo godkendt, men det har noget at gøre med, om midlet bruges til den afgrøde, det er godkendt til. Formålet med forsøget er at se, om det virker på andre afgrøder. Så det giver ingen mening, siger han.

Men burde du ikke sørge for, at I har lov til at lave forsøget, inden I går i gang?

- Nej, sådan har praksis jo ikke været tidligere. Hvis der havde været en procedure om, at man skulle henvende sig, skulle jeg have gjort det. Men det er der ikke. Vi har lavet forsøg mange gange, uden at vi skulle henvende os, siger han.

Han fortæller, at reglen siden er blevet omskrevet. Derfor har han valgt ikke at fortsætte sagen, da det ifølge ham ville blive dyrere end de 15.000 kroner, han har fået i bøde.

- Selvfølgelig skal vi overholde reglerne, derfor registrerede jeg også sprøjtningerne i sprøjtejournalen. Jeg har været ked af den her proces. Min advokat mener dog, at det er noget nær umuligt at køre sagen mod staten, og jeg vil hellere se fremad og sikre, at vi er enige om, hvordan det skal fungerer fremover. Sagen er jo fra 2016, og i dag er processen anderledes og bedre - og lignende sager vil ikke kunne forekomme.

Ikke foretaget en sundhedsvurdering

Maskinbladet arbejder på at få en kommentar fra Miljøstyrelsen.

Til Bornholms Tidende skriver kontorchef i styrelsens afdeling for pesticider og biocider, Inger Bergmann:

"Når pesticidmidler ikke er godkendt i Danmark til en bestemt anvendelse, har Miljøstyrelsen ikke foretaget en miljø- eller sundhedsmæssig vurdering. Det betyder, at der kan være miljø- eller sundhedsmæssige problemer ved selve anvendelsen, men da Miljøstyrelsen ikke har lavet en vurdering, kan vi ikke udtale os om de konkrete forhold. Derfor er der heller ikke foretaget en vurdering af, hvorvidt resterne i afgrøderne kunne udgøre et sundhedsmæssigt problem for forbrugerne."