Lyt til artiklen:

Viceformand: DR's vandværksfortælling er enten doven eller tendentiøs journalistik

00:00
Hastighed: ???x
02:11

Programserien "Byen med det giftige vand" om vandværket i Krogsbølle på Nordfyn savner faktuel viden til seerne.

Det skriver Landbrug og Fødevarer i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det efterladte indtryk for den udenforstående er, at moderne landbrugsdrift er et problem for drikkevandet. Det er enten doven eller tendentiøs journalistik, lyder kritikken fra Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer.

- I indledningen understreges ganske vist, at det er "resterne af tidligere tiders sprøjtegift", der skaber problemer for vandværkerne. Men koblingen til moderne landbrugsdrift bliver lavet med mange klip af markarbejde og marksprøjter. Den forudsætningsløse seer må stå tilbage med et klart indtryk af, at nutidens pesticider er et problem, og at sundheden er truet af den måde, vi arbejder med pesticider på i dag, siger Thor Gunnar Kofoed.

Han mener, at programmer fuldstændig mangler at sætte en ramme for fortællingen.

- Der tales rask væk om "det giftige vand" - selv om myndighederne altså ikke fraråder at drikke vandet. Hvor er interviewet med Miljøstyrelsens eksperter, der kan sætte tingene i perspektiv. Hvor er fortællingen om verdens formentlig strengeste og bedste godkendingssystem for pesticider, og et tilsvarende unikt overvågningssystem af drikkevandet, hvor vi er på vej mod en totalscreening for pesticider, biocider og miljøfremmede stoffer. Jeg savner i udpræget grad de nuancer - især i en tid, hvor vi på fagligt og seriøst grundlag forhandler om ny pesticidstrategi, siger Thor Gunnar Kofoed.

Han undrer sig også over, at DR vælger repræsentanter for Dansk Naturfredningsforening og International Water Association, som eksperter til at svare på læsernes spørgsmål om pesticider og drikkevand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg ville forvente, at man brugte kilder fra uvildige organisationer. Men det understreger lidt, at man i bedste fald har været dovne, og i værste fald tendentiøse. Det er ærgerligt, at et borgerbetalt medie ikke går de ekstra skridt, og sikrer at dens fortællinger har balance og nuancer. Specielt når det handler om et for landbruget ekstremt vigtigt emne.