Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
De store små nyheder fra Agritechnica
Der var smækfyldt med store nyheder på Agritechnica, men en stor nyhed behøver ikke være fysisk stor, og derfor har vi her samlet de største af de små nyheder - bare for overblikkets skyld.
Ved du hvornår PTO'en skal smøres?
Det kan en billig sensor fortælle dig. Walterscheid præsenterede en omkostningseffektiv løsning til langvarig besparelse på dyre kraftoverføringer.
Den blå holder værkstedet fri for olie
Har du også olie steder det ikke burde være, når du skal servicere? Derblaue er et smart stykke grej at have med sig og slippe for netop dét.
Træt af slidte kugler? Rockinger har løsningen
Rockinger har en løsning, der tillader kørsel uden brug af fedt i kugletrækket. Dette opnås ved at indsætte en udskiftelig plastikindsats, som fungerer som smøremiddel.
Kuhn sætter hårdt mod hårdt
Kuhn lancerer en ny serie af sliddele, hvor levetiden er forlænget med op til fem gange i forhold til standarddele, og det giver et markant fald i tidsforbruget til vedligehold af maskinerne
Karbid og PTO hos Granit
Granit Parts vil også lege med på sliddele, hvor de ser en udvikling på salget af karbiddele på lige omkring 50 procent kontra sidste år.
En ny PTO er det også blevet til hos Granit Parts. PTO-serien skal ramme den prisbevidste landmand, som fortsat ønsker kvalitet for pengene.
Effektiv brandslukning
Svenske Fogmaker producerer slukningssystemer, som slukker effektivt og PFAS-frit.
Et kig ind i fremtidens armlæn
MDL, "Motorized Drive Lever," som er verdensnyheden fra Preh, overtager den fulde køreopgave altså styring ved køreretning, hjulstyring, inklusive erstatning af det konventionelle rat i kabinen, så man får frit udsyn fremad.