Lyt til artiklen:

Den blå holder værkstedet fri for olie

00:00
Hastighed: ???x
01:26

Der er smækfyldt med store nyheder på Agritechnica, men en stor nyhed behøver ikke være fysisk stor. Det beviser tyske Aqua Evolution Systems, som på Granit Parts´ imponerende stand demonstrerer Derblaue - den blå.

- Den kan komme ind overalt, hvor du ikke kan få en spand ind. For eksempel når du skifter olie- eller brændstoffiltre, fortæller direktør i Aqua Evolution Systems Michael Schmidt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er tale om en enkel oliespand, der kan tilpasses til enhver ønsket form, så man altid kan undgå spild af olie af alle typer eller brændstof. Tilvirkningen foregår med fingrene, og materialet kan nemt skylles. Desuden foldes Derblaue nemt sammen til ikke at fylde noget nævneværdigt.

Og skulle det ikke være godt nok, så har den blå et rampeformet tilbehør, som kan tilvirkes som enten rampe eller et rør til at guide væsken.

Rampen er endvidere magnetisk i den ene ende, så den kan holde sig selv på plads i den position, den er blevet bukket i.

Sidste medlem af Derblaues familie er tragten, som har indbygget tud, der passer til trekvart-tomme fittings, så de fleste kan passe en slange på.

- Vi mener, vi har et produkt, der kan skabe værdi for landmanden nu og her, siger Michael Schmidt.

rich-media-3
Michael Schmidt demonstrerer Derblaue sammen med tragten, der hæfter magnetisk til værktøjsskabet. Foto: Theis Meilby Eriksen.