Lyt til artiklen:

Et kig ind i fremtidens armlæn

00:00
Hastighed: ???x
02:08

- Et armlæn skal have glatte overflader, da det afspejler moden lige nu. Jo mere glat overfladen er, desto mere robust er armlænet og mere overskueligt at navigere igennem for brugeren. Dog skal der være fysiske knapper og tryk, som brugen kan benytte, især i ujævnt terræn.

- Alt dette viser vi her med vores armlæn, samt verdensnyheden af en "Motorized Drive Lever" (MDL) kørehåndtag, siger Jürgen Jungert, der er salgs- og produktansvarlig for Preh.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men hvem er Preh?

- Preh GmbH er en tysk virksomhed, specialiseret i udvikling og produktion af avancerede elektroniske og elektromekaniske systemer. Deres ekspertise omfatter områder som bilindustrien, landbrugssektoren og industrielle applikationer. Deres teknologi sidder i mange kendte mærker, som eksempelvis det nyeste, der er FendtOne-armlænet.

rich-media-2
Preh står bag det kendte FendtOne-armlæn. Foto: Esben Henneberg.

Ny måde at tænke på

- De helt glatte overflader, som man ser i en Tesla, er fremtiden, men i hårde miljøer har man brug for knapper og noget, man kan mærke sig frem til. Så det nye armlæn er tanken hen mod, at der skal være noget, man kan mærke sig frem til som knapper i en terminal.

Alle komponenter til armlænet findes allerede i mange af bilindustriens køretøjer og fra landbruget, så det er ikke så fjern en fremtid ifølge Preh.

MDL, "Motorized Drive Lever," som er verdensnyheden fra Preh, overtager den fulde køreopgave altså styring ved køreretning, hjulstyring, inklusive erstatning af det konventionelle rat i kabinen, så man får frit udsyn fremad.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Fremtiden er ikke et rat i midten, men helt klart styring som her i armlænet eller at have to armlæn, som man ser i hjullæssere eller mejetærskerne hos Fendt. Kørehåndtaget tilbyder fri programmérbarhed af køretøjet, hvilket giver mulighed for tilpasning til forskellige opgaver og køresituationer i et moderne landbrug, siger Jürgen Jungert.

rich-media-4
Armlænet er ikke direkte sådan det vil se ud i fremtiden, men et godt bud i følge Preh, hvor de har fået deres nye MDL kørehåndtag med ind til den næsten fulde styring af maskinen. Foto: Esben Henneberg.