Råd: Danmark skal have biodiversitetslov

Danmark skal have en biodiversitetslov, som er en retligt forpligtende målsættende rammelov med afsæt i de internationale biodiversitetsmål, som Danmark er forpligtet til at arbejde aktivt for.

Det er konklusionen på Biodiversitetsrådets seneste rapport

Dermed vil loven være at betragte som klimaloven, og rådet peger også på, at det er en politiske opgave at fastlægge de typer af mål, som skal indgå i loven, bestemme ambitionsniveauet og hvordan de konkrete nationale mål og delmål skal ses på.

Rådet kommer med en række forslag til mål, der kan indfattes i loven, men understreger at de er et forskningsbaseret oplæg til den politiske diskussion om, hvilke nationale mål og delmål, der kan indgå i en kommende lov om biodiversitet.

Forslagene til mål for biodiversitet lyder, at "I 2030 skal grundbetingelserne for at vende tabet af biodiversitet til fremgang i Danmark være sikret. I 2050 skal alle økosystemer i Danmark være genoprettede - herunder deres økologiske integritet, modstandsdygtighed og funktionelle sammenhæng - og i videst muligt omfang have opnået deres fulde biodiversitetspotentiale", skriver rådet.

Når det kommer til delmål for beskyttede og strengt beskyttede områder lyder rådet at "I 2030 skal 30 procent af Danmarks landareal, inklusive søer og vandløb, og 30 procent af Danmarks havareal være beskyttede områder og en tredjedel heraf, det vil sige 10 procent være strengt beskyttede områder."

Slutteligt er der også råd til delmål for genopretning og reduktion af "presfaktorer" som lyder: "I 2030 skal Danmark have sikret grundlaget for udvikling af økosystemernes fulde biodiversitetspotentiale ved at have igangsat effektive foranstaltninger for genopretning og sikret tilstrækkelig reduktion af diffuse og direkte presfaktorer på mindst 30 procent af Danmarks land- og havområder"

Et godt stykke til mål

Biodiversitetsrådet har i forbindelse med sine råd til loven gennemført en analyse af Danmarks bidrag til det foreslåede delmål om henholdsvis 30 procent beskyttede og 10 procent strengt beskyttede områder på land og hav.

Biodiversitetsrådet estimerer, at for nuværende kan 1,6 procent af Danmarks landareal, inklusive søer og vandløb, og 1,9 procent af Danmarks havareal bidrage til de internationale delmål om beskyttede områder.

Yderligere 5,5 procent og 0,5 procent af henholdsvis det danske land- og havareal kan potentielt komme i betragtning, men det kræver en nøjere individuel vurdering af de enkelte områder, herunder blandt andet fokus på effektiv forvaltning.

Ingen danske land- eller havområder kan ifølge Biodiversitetsrådet for nuværende bidrage til de internationale delmål om strengt beskyttede områder, men de ovennævnte 1,6 procent og 1,9 procent beskyttede områder på henholdsvis land og hav kan potentielt komme i betragtning.