Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Øg biodiversiteten på bedriften med en sø
Drømmen om vandudsigt fra hjemmet eller fritidshuset er ikke forment boligejere med penge til at købe huse i første række til vandet. For godt 30.000 kroner kan man, hvis forholdene på grunden ellers tillader det, etablere sin egen sø, og efterspørgslen er stigende, lyder det fra Claus Hemmingsen fra Liebhaverskovfogeden, i en pressemeddelelse.
-Man kan etablere en fin lille sø fra cirka 30.000 kr. plus moms, men vi laver også store søer til 250.000 kroner og derover. Det er typisk jægere, der efterspørger etablering af søer tæt på deres fritidslandbrug, men der er også mange landmænd, der vil opgradere naturen på gården med en eller flere søer, forklarer indehaver af Liebhaverskovfogeden Claus Hemmingsen.
Etabler med støtte
De hyppigste årsager til at folk anlægger en sø er ifølge Claus Hemmingsen idyllen, og det medfølgende dyreliv.
- Jeg har selv tre søer, og hele sommeren, specielt i sensommeren, er der fyldt med guldsmede i en radius af 100 meter omkring søerne; både blå, grønne og røde. Søer er den naturændring, der kvitterer hurtigst for etableringen, og frøerne flytter ind nærmest før gravemaskinen er kørt væk, fortæller Claus Hemmingsen.
Claus Hemmingsen anslår, at 8 ud af 10 søer der er blevet etableret med hjælp fra Liebhaverskovfogeden nu leverer naturoplevelser på fritidslandbrug. Typisk har søerne en størrelse på 1000 til 1500 kvadratmeter, og der kan søges støttekroner til etableringen fra Jagttegnsmidlerne, som alle aktive jægere i Danmark betaler et bidrag til via Jagttegnet.
- Hvis du vælger at etablere en ny sø på din ejendom, så kan du få 17.000 kroner i tilskud til søer med en størrelse på over 600 kvadratmeter. Men tilskuddet gælder per sø, så vil du have flere søer på grunden kan du søge tilskud til dem alle, forklarer Claus Hemmingsen.