28 millioner kroner forskning i droner og naturbevarelse

Det vil revolutionere måden, man bedriver naturbevarelse. Intet mindre.

Det er i hvert fald ambitionen bag det nye stort anlagte forskningsnetværk WildDrone, som Syddansk Universitet (SDU) står i spidsen for. Netværket har fået 3,68 millioner euro - eller knap 28 millioner danske kroner - i støtte fra EU, den britiske forskningsfond UK Research and Innovation (UKRI) og det schweiziske sekretariat for uddannelse og forskning (SERI), det skriver SDU i en pressemeddelelse.

Med i netværket er ikke færre end 19 partnere, heriblandt en række europæiske og afrikanske universiteter, adskillige forskningsinstitutioner, naturreservater, interessereorganisationer, private virksomheder og store globale aktører som BBC. Selve forskningen kommer til at foregå både i Europa og Afrika.

Og forskeren, der skal koordinere det hele, er professor Ulrik Pagh Schultz Lundquist fra dronecenteret på Syddansk Universitet i Odense.

- Kort sagt går WildDrone ud på at samle tre forskellige fagområder: biologi, droneteknologi og computer vision. Målet er at udvikle droneteknologien, så den kan blive mere nyttig inden for naturbevarelse, siger Ulrik Pagh Schultz Lundquist.

Autonome droner

Allerede nu bruger man i stor stil droner ude i naturen, blandt andet til at indsamle information om truede dyrearter. Men det er et relativt arbejdskrævende manuelt værktøj, som kræver en dronepilot, der kan styre dronen, og efterfølgende nogen, der kan nærstuderede alle optagelserne.

I WildDrone vil forskerne automatisere processen, så dronerne flyver af sig selv, og informationerne bliver behandlet helt automatisk. Dermed vil man kunne indsamle helt ny viden om dyreliv, man ellers ikke ville kunne få adgang til.

- Vi forventer, at vi kan indsamle en større mængde data, end man kan nu, og vi forventer også at få data på et højere niveau, fordi vi kan behandle det automatisk, siger Ulrik Pagh Schultz Lundquist.

Netværket skal gennemføre en række konkrete forskningsprojekter. For eksempel skal dronerne overvåge løver i Kenya med henblik på at undgå konflikter med kvægbesætninger. De skal også observere marsvin, sæler og fugle i Vadehavet og undersøge storkes migrationsruter mellem Nordeuropa og Afrika.

Skal hjælpe på biodiversitetskrisen

Ifølge FN befinder verden sig i en tredobbelt krise: Klimakrise, forureningskrise og biodiversitetskrise. Og det er ved den sidste, at dronerne kommer flyvende ind fra højre, så vi kan få den rette information.

Det kan være information, som kan bruges direkte til at gå ind og redde truede dyrearter, men det kan også være information, som kan kvalificere beslutninger på politisk niveau. For eksempel når vi skal etablere nye havvindmølleparker, kan det være relevant at vide noget om dyrelivet i området, siger Ulrik Pagh Schultz Lundquist.

Det er ikke tanken, at dronerne helt skal erstatte eksisterende teknologi som GPS-sendere eller observationer i felten. Men de kan være et særdeles vigtigt supplement, lyder det fra professoren.

- Man har for eksempel masser af teknologi, der kan spore fugle, men den teknologi kan ikke give os præcis information om, hvad fuglene laver dér, hvor de opholder sig. Og det kan være vigtigt at vide, om fugle befinder sig et sted, fordi de fouragerer, eller bare fordi de holder pause.

Ikke færdigt med det første

Selv om der er sat nogle meget ambitiøse mål for WildDrone, skal vi dog ikke regne med, at der ligger et færdigt droneprodukt til naturbevarelse, når det er færdigt om fire år.

- Det er grundforskning, det her, men hvis bare halvdelen af vores mål lykkes, har vi opnået rigtig meget, i forhold til hvad man kan bruge droner til ude i naturen, og vi bliver under alle omstændigheder klogere, siger Ulrik Pagh Schultz Lundquist.

- Jeg forventer også, at vi vil kunne bruge resultaterne inden for andre områder, for eksempel landbruget og overvågning af dyr i naturparker, tilføjer han.