Lyt til artiklen:

Debat: Misforståelser omkring det internationale panels Second opinion

00:00
Hastighed: ???x
01:24

Danmarks implementering af den tredje vandmiljøplan har været undersøgt af et panel af internationale forskere.

Og nej, de kommer ikke frem til at den danske beregning af kvælstofindsatsen er eksemplarisk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De påpeger tværtimod en række problemer i det videnskabelige og juridiske grundlag.

Her blot et par eksempler:

  • Forskerne har sat lavere målkrav til referenceværdier for klorofyl A, dvs. koncentrationen af alger målt i μg pr. liter, end de øvrige lande rundt om Østersøen. Det vil sige, at kravene ændrer sig, når vandet passerer ind over den danske grænse. Ude omkring anvendes Vandrammedirektivets krav. Krav som er fælles aftalt (interkalibrerede). Danske forskere har fastsat deres egne og meget lavere krav til målene for klorofyl-indhold i vandet, hvilket ikke er i overensstemmelse med vandrammedirektivet.
  • I ikke færre end 17 vandområder er der anvendt referenceværdier på måltal for klorofyl A, der er for lave i forhold til de af EU fastsatte værdier.
  • Det er ikke i overensstemmelse med Vandrammedirektivet, at danske forskere har fastsat en grænseværdi for klorofyl A, der ikke er samkørt med nabolandene.
  • Det er påpeget i rapporten, at selv en 100 procents reduktion af udledninger fra f.eks. Bornholm og Lillebælt i henhold til modellerne ikke vil nå målet om god økologisk tilstand i kystvandene. Det er jo logisk, da Østersøen og andre lande tilfører størstedelen af næringsstofferne.
  • For Limfjorden nævnes Halkjær bredning, hvor selv tilledning af kvælstoffrit vand kun vil reducere algevæksten med 40 procent.
  • Vigtigst er det, at man anser det for urealistisk, at de danske kystvande kan komme i god økologisk tilstand ved at reducere de danske udledninger, så man anbefaler, at Danmark i lighed med Tyskland søger om udsættelse til opnåelse af god økologisk tilstand i 2027.

Alt dette leder til den konklusion, at det er nødvendigt med en genberegning af tallene og en genberegning af de nuværende reduktionskrav i vandmiljøplanen.

Modellen man anvender, som er udviklet af DHI, er godkendt og rost, hvilket jeg er enig i, men det nytter jo ikke når den bruges på forkerte forudsætninger.

Alle de andre konklusioner, der florerer i den offentlige debat, er en følge af at evalueringen blev lækket før tid og hermed kun helt ensidigt tolket.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Iltsvindsproblemer løses ikke ved ensidige kvælstof reduktioner fra dansk land. Det kræver en meget bredere og større indsats på alle presfaktorer og i samarbejde med de øvrige lande omkring Østersøen, hvilket tydeligt fremgår af rapportens konklusioner.