Debat: Dansk enegang skader også vandmiljøet

En rapport udarbejdet af internationale forskere om det danske vandmiljø blev lækket før tid. I den endelige rapport sættes meget væsentlige spørgsmålstegn ved den danske indsats overfor vandmiljøet. Dette fremgår ikke af den lækkede rapport, der oftest debatteres ud fra.

I den endelige rapport påtales blandt andet, at Danmark bruger nogle hjemmelavede målemetoder, der ikke er de samme, som er anerkendt i EU.

Det vil sige, at kravene til vandet pludselig ændrer sig, når vandet passerer ind over den danske grænse.

Det betyder, at vandet lige pludselig skal have et mindre indhold af stoffet klorofyl A, hvorudfra indholdet af kvælstof bestemmes, for at opnå den tilstand, man ønsker. Man kan også sige, at grænseværdierne ændrer sig ved grænsen! Men hvis vandet har en god økologisk tilstand i tyske farvande ifølge internationale fastsatte aftaler, bør det jo være sådan, også når det flyder ind i de danske farvande.

I ikke færre end 17 vandområder er der anvendt referenceværdier på måltal for klorofyl A, der er for lave i forhold til de af EU fastsatte værdier.

Det betyder, at det ser ud, som om man skal gribe ind overfor problemer i vandmiljøet langt tidligere i Danmark - end i landene omkring os. Og det ser ud som om man skal gribe ensidigt ind overfor kvælstof - i stedet for at se på flere faktorer.

Og da mere end 90% af alt kvælstof i dansk havvand, tilflyder fra landene om Østersøen og Skagerak, vil en ensidig dansk indsats være uden målbar effekt.

Samtidig sætter de internationale forskere en løftet pegefinger op overfor den såkaldt statistiske model også kaldet Markager-modellen. Den kritiseres, fordi de påståede statistiske sammenhænge flere steder er alt for usikre.

Nogle konklusioner af den færdige rapport er derfor:

Disse forhold og flere til fra den endelige rapport bør indgå i debatten og de endelige beslutninger.