Lyt til artiklen:

L&F: Suspendér toldsatser på gødning

00:00
Hastighed: ???x
02:10

Landbrug & Fødevarer og Dakofo, brancheorganisationen for den danske Korn- og Foderstofbranche foreslår, at toldsatserne på gødning øjeblikkeligt suspenderes midlertidigt, for at understøtte muligheden for øget import af N-gødninger fra andre verdensdele end Rusland.

Det skriver L&F i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den aktuelle situation med fald i egenproduktionen i EU er ekstraordinær. Derfor skal en midlertidig adgang til at kunne importere gødning uden told selvfølgelig ikke stå i vejen for det langsigtede behov for en solid egenproduktion af kunstgødning i EU/EØS via blandt andre Yara, siger Flemming Nør-Pedersen, direktør i Landbrug & Fødevarer.

Baggrunden er at de europæiske producenter af kunstgødning har reduceret gødningskapaciteten med mere end 70 procent i forhold til niveauet før Covid-19 og krigen i Ukraine. Nogle fabrikker har sågar lukket gødningsproduktionen helt.

DLG: Vi har gødning nok på hylderne

Se også:

DLG: Vi har gødning nok på hylderne

Årsagerne er stigende energipriser og priser på råvarer. Udgiften til energi udgør alene for gas omkring 90 % af sektorens variable omkostninger, og prisen på naturgas er tidoblet siden 1. september 2021.

Kan erstattes af import

Som følge af den reducerede kapacitet, vil der ifølge L&F og Dakofo opstå mangel på massive mængder gødning på det Europæiske marked, med en risiko for en reduceret afgrødeproduktion til følge. Import fra Rusland er grundet sanktioner ikke muligt, men nedgangen i produktionen kan delvist erstattes af import.

Det kan blandt andet være import af flydende ammoniak (UAN) fra andre verdensdele herunder USA og Trinidad Tobago. Men høje toldsatser skaber udfordringer for importen af kvælstof gødninger til den europæiske gødningsproduktion og færdige kvælstofgødninger til de europæiske foder og fødevareproducenter. Derfor foreslår Landbrug & Fødevarer sammen med Dafoko altså at toldsatserne suspenderes midlertidigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Dette skal bidrage til at afhjælpe manglen på gødning øjeblikkeligt og sikre både den danske og europæiske foder- og fødevareproduktion, siger Flemming Nør-Pedersen.