Lyt til artiklen:

Debat: Kvæget styrker indflydelsen

00:00
Hastighed: ???x
02:34

Det er ikke alle landbrugets brancher forundt at have så stærk en værdikæde, som vi har i kvægbruget.

Koen, kalven, mælken og kødet - sammenhængene er der - ikke bare i stalden, men også, når det kommer til at afsætte vores produkter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nu har vi også skabt et tættere samarbejde på tværs af de tre organisationer, som vi hver især repræsenterer; Landbrug & Fødevarer Oksekød, Landbrug & Fødevarer Kvæg og Mejeriforeningen.

Der er tale om det nye "Branchefællesskab for Kvæg", som er centralt placeret i den nye L&F organisation, hvor vi (lige som branchefællesskaberne for Gris, Planter, Økonomi & Virksomhedsledelse, Økologi og Fjerkræ) er en del af Landbrug & Fødevarers hovedbestyrelse og forretningsudvalg.

Vi har i Branchefællesskabet konstitueret os med Christian Lund (formand for Landbrug & Fødevarer Kvæg ) som formand og dermed som medlem af hovedbestyrelsen og forretningsudvalget.

Som formand for Mejeriforeningen og repræsentant for virksomhederne er Steen Nørgaard Madsen også medlem disse steder, men også i det nye formandskab.

Tæt på 14 procent i råprotein med samme mælkeydelse

Se også:

Tæt på 14 procent i råprotein med samme mælkeydelse

Det betyder, at vi sammen har en stærk stemme ind i alle tre, ledende politiske organer. Den vil vi naturligvis bruge til at få indflydelse på vegne af værdikæden omkring kvæget, og vi mødes mindst en gang om måneden for at koordinere indsatser og sager på tværs.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tættere samarbejde er vigtigt

Det er mere end nogensinde nødvendigt at stå sammen på tværs af værdikæden. Det er ingen hemmelighed, at kvægbruget nok i særlig grad er optaget af klima-udfordringerne, i og med at metanen fra kvæget får stor klimapolitisk opmærksomhed.

Køer sætter stor pris på en god hvileplads

Se også:

Køer sætter stor pris på en god hvileplads

I den sammenhæng er det voldsomt afgørende, at vi i erhvervet får synliggjort, hvorledes vi - i hele kæden - bidrager til at sænke klimaaftrykket fra vores produktion. Vel at mærke en produktion, som leverer væsentlige ressourcer til verden; værdifulde proteiner og mineraler gennem mælk og kød, næring til markerne og el og varme til forbrugerne gennem dyrenes gødning, et bæredygtigt materiale som læder, og græsmarker, der kan binde kvælstof og afgræsning, der kan støtte naturen og biodiversiteten. Meningsfulde arbejdspladser i landdistrikter og meget mere.

I Branchefællesskabet for kvæg vil vi arbejde for, at der i den brede offentlighed kommer flere nuancer på alt det gode, kvæg bidrager med og vise politikere og interesseorganisationer, at vi allerede er i gang med at levere grøn omstilling og drivhusgas-reduktioner på gårdene og i virksomhederne, fordi der er brug for kvæget, mælken og kødet også i fremtiden.