Debat: Endnu en gang beviser vejret at faste efterafgrødedatoer ikke holder

Deadline for etablering af efterafgrøder er blevet en dato, der lurer i baghovedet gennem hele sæsonen. Og gang på gang må vi konstatere, at det for mange kolleger bliver et kapløb med tiden for at kunne nå i mål.

Således også i år.

Vi har haft et ganske ekstremt vejr med først en lang tør periode, og derefter en historisk våd juli, der er fortsat her i august. Lige nu kæmper landmænd i flere egne af landet en hård kamp for at få høsten i hus, så efterafgrøderne kan sås, og der kan undgås sanktioner i form af træk i kvælstofkvoten.

Der bliver høstet tusindvis af hektar, der reelt burde have ventet, og som der skal bruges masser af energi på at tørre. Samtidigt snitter vi den halm, som ellers skulle ind i energisektoren og hjælpe på CO2-regnskabet, for at få plads. Vi får endnu engang demonstreret, hvor håbløst virkelighedsfjernt systemet med faste datoer er.

Se også:

VKST: Ingen grund til bekymring over efterafgrøder

Som vi siger til politikerne, hver gang emnet bliver drøftet, så handler det ikke om, at vi ikke vil løfte vores del af miljøindsatsen. Men det kan gøres langt mere intelligent og tilgængeligt for landmændene. Det vil gavne både erhverv og miljø.

Jeg er glad for, at landbrugsministeren anerkender problemet. Til DR sagde han forleden blandt andet.

- Det er selvfølgelig landmandens ansvar at leve op til de regler, der gælder. Men jeg synes også, at det er vores politiske ansvar så at stille nogle regler op, som rent faktisk kan bruges ude i den virkelige verden. Vi skal fælles - såvel politisk som ude i erhvervet - finde den model, der skal virke fremadrettet, som giver mest muligt fleksibilitet og effektivitet i forhold til at nå miljøkravene.

Jeg håber virkelig, at den ambition bliver en realitet. For den nuværende regulering er en tidsel, som gør rigtig ondt i den praktiske landmandsverden.

Se også:

Sagro er fortrøstningsfulde for efterafgrøder - hvis vejret holder

Miljøet gør det ikke den store forskel, om efterafgrøderne sås nogle dage fra eller til, men det gør det altså i Landbrugsstyrelsens regneark. Så det er bare at klø på og nå i mål til tiden. Det er betingelsen for ikke at blive sanktioneret. Uanset hvor håbløse betingelser, du har haft at arbejde under, og hvor ringe mening det giver for udbytte og energiforbrug.

Af de mange unødvendige regler og stramme datofrister, vi har at kæmpe med, så er efterafgrøderne nok dem, der er allermest frustrerende og meningsløse.

Vi har behov for et grundlæggende opgør med den input-baserede regulering fokuseret på efterafgrøder og kvotereduktion til i stedet at have output-baseret regulering, der ser på det reelle tab af næringsstoffer fra marken. Der skal godkendes langt flere virkemidler, så landmændene kan vælge de løsninger, som passer til deres bedrift og temperament. At skulle slås med en one-size-fits-all løsning må vi formode bliver endnu vanskeligere i de kommende år, hvor vi må forudse at det mere ekstreme vejrlig med lange tørke- og regnperioder bliver normalen.

Vi har meget debat om afskaffelsen af Store Bededag. Personligt giver jeg gerne afkald på adskillige helligdage, hvis vi bare kunne blive fri for 20. august.