L&F: Regeringens udspil vil have store konsekvenser for landbrugs- og fødevaresektoren

Regeringen har fremlagt første fase af den grønne skattereform. I denne omgang er fokus på industrien, mens landbrugets biologiske processer ikke er berørt i fremlæggelsen onsdag. Dette forventes at komme til debat i efteråret, når ekspertgruppen fremlægger sin anden delrapport.

I forbindelse med dagens pressemøde og fremlæggelse af regeringens udspil til grøn skattereform siger klimadirektør i Landbrug & Fødevarer, Niels Peter Nørring, i en mail til Maskinbladet.

- Vi er overordnet meget tilfredse med, at regeringen i forbindelse med lanceringen af udspillet slog fast, at det er helt centralt, at en grøn skattereform giver virksomheder mulighed for at omstille og stå stærkt efter omstillingen. Det er helt afgørende at sikre omstilling af produktionen her i Danmark frem for udflytning af gode, danske arbejdspladser. Krigen i Ukraine har vist, hvor vigtig forsyningssikkerhed og stabil produktion er, siger Niels Peter Nørring.

Delrapport til efteråret

Landbrugets drivhusgasudledninger fra de biologiske processer kommer først til debat til efteråret, når ekspertgruppen har fremlagt anden delrapport.

- Det er helt rigtigt, at regeringen respekterer den aftalte politiske proces og således alene tager fat i den del, som ekspertgruppen har afrapporteret omkring. Dermed ikke sagt, at udspillet ikke er relevant for landbrugs- og fødevaresektoren. Der er ingen tvivl om, at regeringens udspil vil have store konsekvenser. Vi skal undgå, at gode danske virksomheder rammes af en afgift uden at have reelle og rentable omstillingsmuligheder. Det gælder for eksempel visse industriprocesser, hvor der er brug for høje temperaturer. Indfasningen skal ske løbende i takt med, at de grønne alternativer blomstrer op, siger klimadirektøren.

- Vi mener, at det er afgørende at minimere lækagen, hvis vores klimapolitik skal leve op til klimaloven og de rammer, der er aftalt for den grønne skattereform. Vi er et grønt foregangsland, hvis vi reducerer vores udledninger. Ikke hvis vi eksporterer dem sammen med vores arbejdspladser. Vi havde derfor gerne set, at regeringen også havde taget hensyn til andre lækageudsatte virksomheder end virksomheder med mineralogiske processer, for eksempel i fødevareerhvervet, siger han.

Dobbeltregulering

L&F havde gerne set, at regeringen havde mindsket omfanget af dobbeltreguleringen for fødevarevirksomheder. I stedet har de valgt at øge det ved at indføre afgift for kvoteomfattede virksomheder.

- Omkostningerne ved at udlede CO2 bør være den samme inden for og uden for kvotesektoren. Med indførelsen af en bundpris så vil det altid være dyrere at udlede inden for kvotesektoren end uden for, siger han. Det ambitiøse udspil rammer også landbruget og gartnerierne, idet de fossile processer i primærerhvervene jo omfattes af udspillet, siger klimadirektøren.

- Når vi ser på landbruget, er der i dag ikke alternativer til traktorer og maskiner, som bruges i landbruget. Traktoren og mejetærskeren kan ikke køre på batterier, og der står ikke nye modeller klar hos maskinhandlen. Det er vigtigt, at der gives tid til omstillingen af landbrugets maskinpark, og at der findes løsninger for gartnerierhvervet.

Bekymret for landdistrikterne

L&F er bekymret for udviklingen i landdistrikterne. De mener at med regeringens forslag vil der komme en yderligere skævvridning af Danmark, hvis der ikke sker de nødvendige tilpasninger.

- Det er positivt, at regeringen vil afsætte 7 milliarder kroner frem mod 2030 til investeringer i grøn teknologi og omstillingsstøtte. Men det er vigtigt, at tilskuddene går til de virksomheder, der bliver hårdt ramt, og at det kan ske uden for meget bureaukrati, siger klimadirektøren.

- Samtidigt skal virksomhederne have reel mulighed for omstilling. Derfor skal midlerne til de grønne investeringer i spil, inden afgiften indføres i 2025. Regeringen bør derfor revidere profilen for indføring af tilskud og afgifter, siger Niels Peter Nørring.