Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Nyt lønniveau for fodermestre og driftsledere
Fra den 1. juni er den vejledende månedsløn for fodermestre på mindst 32.189,39. Det oplyser Spiras.
Det er 3F og GLS-A, der har indgået en ny jordbrugsoverenskomst, der er et nyt vejledende lønniveau for fodermestre og driftsledere på landbrugsområdet.
Der er også lavet en aftale om tillæg for overarbejde, hvor man de første to timer efter normalt arbejdstidsophør skal have 209,82 kroner i timen og 287,75 kroner i timen for de efterfølgende timer samt på søn- og helligdage.
Desuden er der tillæg for arbejde på særlige tidspunkter. Før klokken 5.00 er der et tillæg på 23,66 kroner per time og 144,45 kroner per dag på lørdag eftermiddag og 305,96 kroner per dag på søn- og helligdage.
Opholds- og arbejdstilladelser
Man skal desuden være opmærksom på det nye lønniveau, når det kommer til opholds- og arbejdstilladelser, skriver Spiras.
For selvom GLS-A og 3F udelukkende aftaler, hvad landbrugsmedhjælpere og faglærte landmænd skal have i løn på det danske arbejdsmarked, og altså ikke hvad udenlandske ansatte skal have i løn, så har Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) valgt en særlig proces.
For når SIRI behandler ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelser til fodermestre og driftsledere, vurderer de blandt andet, om lønnen er sædvanlig efter danske forhold. Hvis lønniveauet er lavere end det vejledende lønniveau, vil SIRI vurdere, at lønnen ikke er sædvanlig efter danske forhold.
Månedslønnen for en driftsleder vil ifølge Spiras som udgangspunkt blive anset for sædvanlig, hvis lønnen overstiger en fodermesterløn, og samtidig afspejler det ledelsesmæssige indhold og ansvar i stillingen. Hvis SIRI er i tvivl om lønniveauet, vil sagen blive sendt i høring hos RAR, som så vil vurdere om lønnen er sædvanlig eller ej.