Lyt til artiklen:

Salg og indtjening vokser hos KWS

00:00
Hastighed: ???x
02:09

KWS-regnskabet for de første ni måneder af 2023/2024 viser en betydelig fremgang på flere parametre.

Omsætningen steg med 10,4 procent til 1,36 milliarder kroner, og driftsindtjeningen steg med hele 47,8 procent til 336,4 millioner kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I regnskabsårets første ni måneder har KWS været ramt negativt af valutakursudsving, og hvis der korrigeres for disse udsving, viser omsætningen en fremgang på 18,4 procent imod de 10,4 procent i fremgang, som fremgår af regnskabet.

Større overskud

Overskud før skat blev 311,8 millioner euro mod 224,4 millioner euro i samme periode i 2022-2023-regnskabet.

I perioden har KWS frasolgt sin kinesiske majsforretning, og det har bidraget cirka 30 millioner euro til indtjeningen. Et nyligt frasalg af majsforretningen i Sydamerika indgår ikke i det aktuelle nimåneders-regnskab, og de sydamerikanske majsaktiviteter er trukket ud af regnskabet og vil senere blive afrapporteret selvstændigt, når handlen er fuldt gennemført.

Godt år for sukkerroer

Ikke mindst forretningsområdet sukkerroer har bidraget stærkt til den positive udvikling i KWS.

Nettosalget i sukkerroesegmentet steg med cirka 25 procent til 687,6 millioner euro i regnskabsårets første ni måneder. Det skyldes en tocifret vækst på alle KWS's hovedmarkeder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

KWS forventer et solidt årsresultat for hele regnskabsåret og har blandt andet skruet op for sine forventede investeringer i forskning og udvikling, som forventes at udgøre 20 procent af omsætningen mod hidtil forventet 18-19 procent.

Nørdedag for professionelle planteavlere

Se også:

Nørdedag for professionelle planteavlere