Lyt til artiklen:

Plantedirektør er bekymret for sen såning og rigide efterafgrøderegler

00:00
Hastighed: ???x
01:57

Det våde forår har mange steder gjort såningen ekstraordinært svær i år. Og det er ikke kun i foråret den sene såning kan skabe ravage for landmænd landet over.

Det kan også betyde, at det kan blive endnu sværere at få efterafgrøderne i jorden til efteråret, lyder det fra plantedirektør i Landbrug & Fødevarer, Peter Nyegaard Nissen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det våde vejr har været udfordrende for såningen i år. Det har forsinket markdriften ganske markant, men nu ser vi heldigvis ind i en mere stabil og tør periode, siger han.

Vagn Lundsteen: Vi kigger ind i en katastrofe - igen!

Se også:

Vagn Lundsteen: Vi kigger ind i en katastrofe - igen!

Selvom efterafgrøderne ikke er populære, er det sikkert og vist, at der kommer en udmelding fra myndighederne om efterafgrøder på et tidspunkt.

Men at den endnu ikke er kommet, gør ikke opgaven med efterafgrøder nemmere, mener Peter Nyegaard Nissen.

- Vi må forvente at Landbrugsstyrelsen snart melder ud om status for ansøgningsrunden til 2024's målrettede efterafgrødekrav. Det bekymrer mig imidlertid, at vi endnu ikke har fået nogen udmeldinger på netop det. Landmændene har jo for længst lagt markplaner og planlagt efter den. Og jo senere vi får udmeldingen om efterafgrøder, jo sværere bliver det at implementere i markplanerne. I år er jeg ekstra skeptisk, fordi vi med det meget våde forår har udskud såningen. Det er bestemt ikke utænkeligt, at man i de vådeste områder vil få særligt svært ved at udlægge arealer med efterafgrøder i år, siger han og tilføjer:

- Nu skal man jo ikke tage sorgerne på forskud, men jeg bliver desværre ikke overrasket, hvis vi endnu en gang kommer til at opleve, at afgrøder på visse marker må høstes umodent fordi datotyranniet igen rammer planteavlerne hårdt, siger han.

BL: Ny plantedækkebekendtgørelse er i strid med EU-retten

Se også:

BL: Ny plantedækkebekendtgørelse er i strid med EU-retten