Abonnementsartikel

- Det er ikke et sundhedstegn, at jordpriserne ikke stiger, lyder det fra Frederik Lüttichau, der er formand for Sektionen for Større Jordbrug.

På årsmødet for Sektionen for Større Jordbrug under Landbrug & Fødevarer løftede Frederik Lüttichau, der er formand i sektionen, sløret for, hvilke politiske emner, som sektionen vil sætte fokus på i det kommende år.

Hovedpunkterne bliver hvorvidt der skal ske en omfordeling af hektarstøtten og det, som formanden kaldte en snigende udhuling af den private ejendomsret.

- Der bliver arbejdet på at lave en omfordeling af hektarstøtten fra større brug til mindre brug. Vores beregninger viser, at det betyder 63.000 kroner i mistet støtte for et brug på 500 hektar. Det er en stor trussel, sagde Frederik Lüttichau i sin årsberetning, hvor han understregede, at Sektionen for Større Jordbrug vil arbejde for en bevarelsen af ensartet støtte pr. hektar, så der ikke gøres forskel på store og små brug. I den skriftlige årsberetning skiver Sektionen for Større Jordbrug følgende:

- I Sektionen for Større Jordbrug har vi en helt klar og ensidig interesse i, at Danmark ikke vælger at gøre brug af omfordelingsmuligheden. Det må og skal være sådan, at grundbetalingen ikke forplumres af regler, som arbejder imod samling af landbrugsjord i større enheder.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Den snigende udhuling af ejendomsretten, som Frederik Lüttichau hentyder til, består ifølge formanden blandt andet af de såkaldte Grønne Danmarkskort samt udpegningen af §3-arealer.

Ingen stigning

Et andet emne i Frederik Lüttichaus beretning var den manglende udvikling i jordpriserne.

- Vi har stort set ingen udvikling i jordprisen. Nogle siger, at det er godt, for så kan de unge landmænd komme til. Det er aldrig godt at investere i noget, hvor værdien ikke stiger. Hvis man vil have folk til at investere i landbrug, så skal priserne på jorden stige. Det er ikke et sundhedstegn, at jordpriserne ikke stiger. Vi har ikke rystet finanskrisen af os, sagde Frederik Lüttichau.

I det kommende år vil Sektionen for Større Jordbrug sætte politisk ind for en lempelse eller afskaffelse af pesticidafgiften, som skulle være en af årsagerne til de stagnerede jordpriser.

- Pesticidafgiften trækker hvert år 642 millioner kroner ud af landbruget. Vi har kæmpet for at få lavet en analyse af pesticidafgiften, og analysen viser, at afgiften ikke virker. Pesticidafgiften betyder et mindre forbrug på mellem seks og otte procent. Vi tror mere på, at man skal gå den teknologiske vej. Nye sprøjter med GPS-styring og nye teknologier kan nedsætte forbruger med 30 procent, sagde Frederik Lüttichau, der også kaldte pesticidafgiften for konkurrenceforvridende, da lignende afgifter ikke findes i andre EU-land.