Abonnementsartikel

Hans Sønderby Christensen, advokat for Bæredygtigt Landbrug, mener at Danmark ikke opfylder nitratdirektivet, hvis ministeren ikke har et tal for hvor meget af grundvandet der overskridelser grænseværdierne for nitratindhold.

Siden Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen var i samråd omkring de danske nitratindberetninger den 23. marts, har Hans Sønderby Christensen, advokat for Bæredygtigt Landbrug, rettet en skarp kritik mod ministeren og embedsværket.

Nu mener den profilerede jurist, at Esben Lunde Larsen under samrådet indirekte erkendte, at Danmark ikke opfylder EU's nitratdirektiv. Det konkluderer Hans Sønderby Christensen efter at have gennemgået optagelsen fra samrådet, hvor Esben Lunde Larsen besvarer et spørgsmål fra Erling Bonnesen. Spørgsmålet går på hvorvidt det er muligt at give et billede af, hvor stor en andel af grundvandet i magasinerne under os, der er problemer med. Hertil svarer Esben Lunde Larsen:

"Omkring vores grundvand og nitratindholdet, i forhold til det om der er overskridelser af grænseværdierne, så findes der ikke nogen opgørelse af hvor stor en andel af grundvandet der overskrider grænsen for nitrat."

Det er denne udtalelse, der får Hans Sønderby Christensen til at sige, at Danmark derfor ikke overholder nitratdirektivet. .Ifølge nitratdirektivet skal medlemsstaterne konstatere omfanget af forurening. Dét som Bonnesen spørger til, er ifølge Sønderby præcist det samme som både Simon Kollerup og Christian Poll spørger til i samrådet. Nemlig det samme som det, der efterspørges i nitratdirektivet - vedrørende andelen af grundvandet, som er forurenet. I nitratdirektivets artikel 3 stykke 1 fremgår det at: "Vand, der er berørt af forurening, og vand, der kan blive berørt af forurening, hvis der ikke træffes foranstaltninger i henhold til artikel 5, skal kortlægges af medlemsstaterne i overensstemmelse med kriterierne i bilag I."

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Myndighederne skal kunne præstere et tal for den andel af grundvandet, som er forurenet. Det er det de danske myndigheder bliver bedt om, når de skal konstatere omfanget af forureningen. Det gælder uanset om ministeriet mener, at grundvand defineres som vand under al landbrugsjord eller inklusive Storkøbenhavn, Aarhus eller Himmelbjerget og Grenen eller på en helt tredje måde. Ministeren bliver spurgt tre gange til et tal, og overfor Bonnesen erkender han, at det ikke findes, og det er et EU-retligt problem. Han kunne have svaret, at efter ministeriets definition af grundvand er tallet 1 eller 10 procent, men han svarer, at han ikke kender tallet. Al den kommunikation i ugevis bare for at konstatere, at myndighederne ikke har tallet for omfang af forurening. Hvis de alligevel ligger inde med et tal for omfanget, haster det med at få det frem, så dansk landbrug kan bliver frifundet ved Kommissionen. Foreløbig ved vi, at de 20 procent ikke viser omfanget, siger Sønderby.

Fundamentet eksisterer ikke

Ifølge Hans Sønderby Christensen er den egentlige skandale, at man i årevis har indberettet en masse tal, som giver indtryk af en eller anden grad af én eller anden udvikling i nitratforekomster over grænseværdien, som giver et meget uheldigt billede. For eksempel fra 17 til 20 procent i 2009 og 2013, men uden at have fastslået omfanget først, selvom det er udviklingen i det korrekte omfang, der skal følges.

Myndighederne kan ifølge Sønderby ikke undslå sig fra at skaffe sig det nødvendige overblik, som kan vise et omfang af nitratforureningen.

- De kan ikke sige, at det er umuligt, eller det vil vi bare ikke. De skal indberette et omfang, og det er som et tag på et hus. Overblikket er husets fundament. Uden fundament går den ikke. Det er også sådan direktivet er bygget op. Direktivet indeholder flere bestemmelser om både kortlægning og om identifikation af landbrugets forurening af medlemsstaternes grundvand. Nitratdirektivet er med andre ord beviset på, at staterne både kan og skal løfte opgaven med at konstatere forurening og kunne redegøre for dens omfang. Nitratdirektivet viser med andre ord, at medlemsstaterne kan og skal skaffe sig et overblik, siger Hans Sønderby Christensen og fortsætter:

- Eller sagt med andre ord viser nitratdirektivets bestemmelser om kortlægning og identifikation af forurening, at ministeren skal kunne svare på det simple spørgsmål som Bonnesen og de andre stiller på hver deres måde. Hvis man var havde kortlagt forureningen, ville myndighederne i dag have haft et tal, som de kunne vise til ministeren, og som han så kunne præsentere for Miljø- og Fødevareudvalgets medlemmer. Så ville han kunne præstere tallet for omfang. At måle et omfang uden overblik giver ingen mening.

Advokaten har tidligere - her på Maskinbladet.dk - haft en debat med Hans Peter Olsen, der er kontorchef i Miljøstyrelsen, om hvorvidt det afgørende er at måle på omfang eller udvikling, når dansk landbrugs nitratpåvirkning af grundvandet skulle undersøges.

Hans Sønderby Christensen fastholder, at når der står omfang i direktivet, er det omfanget, som er omdrejningspunktet. Hvis man ikke kender et omfang, er det værdiløst at måle på en udvikling, mener han, for så lægger man tag på huset uden fundament. Hvor skulle man lede i det forkerte grundvand og så alligevel regne med at finde den rette udvikling i omfanget, spørger han. Han føjer til, at ministerens udtalelse er interessant.

- Det er i grunden omsonst at tale om både omfang og udvikling, når der ikke er etableret et overblik først, siger han og fortsætter:

- Overblikket er fundamentet på huset, og hvis det ikke eksisterer, er det irrelevant at diskutere, hvilken side af huset, der først skal tag på. Hvis man ikke har kortlagt forureningen, kan man - som sagt - ikke konstatere dens omfang. Man kan heller ikke konstatere dens udvikling, siger Hans Sønderby Christensen.

Tal findes ikke

Ved samrådet fortsætter Esben Lunde Larsen med at omtale den danske kortlægning af grundvandet således: "Men vi har jo, og det er noget skiftende regeringer, har brugt et anseligt stort milliardbeløb på, fået kortlagt hele vores grundvandsressource, og det blev afsluttet, jeg tror det var i 2016 efter overflyvninger med diverse spændende teknologier. Og nu kigger jeg lige ned på vicedirektøren i Miljøstyrelsen, fordi jeg tror, at det var sådan noget med 10 år, at det har taget eller noget i den stil - mere - men det var virkelig en lang, lang kortlægning, at vi har haft, som jo både viser os en meget stor grundvandressource, men jo også grundvand, for det er jo det vi hører fra forsyningsselskaberne, altså grundvand af høj, høj kvalitet."

Sønderby hæfter sig ved tid og sted. - Dette svar bekræfter ifølge ham, at man ikke har kunnet opfylde nitratdirektivet i 2009 og 2013.

- Det er først nu man har etableret overblikket. Man skulle have lavet denne kortlægning for mange år siden for at kunne opfylde nitratdirektivets krav om at konstatere omfanget. Det bekræfter mig jo kun i, at man ikke har haft et tal for omfanget, når man først har kortlagt nu, siger Hans Sønderby Christensen og fortsætter:

- Hvis kortlægning havde fundet sted, ville ministeren have haft nogle tal at henvise til, og så kunne han have svaret både Bonnesen, Kollerup med flere. Hvis kortlægning ikke har fundet sted , og det tyder det jo på, når den først er afsluttet i 2016, kan artikel 5, stk 6 efter min vurdering ikke opfyldes, hvilket er et traktatbrud, der overflødiggør en kulegravning.