Efterafgrødeordningen skal justeres i en fart, så den kommer til at virke og gøre nytte, hvor den skal, siger Enhedslisten

Enhedslistens miljøordfører Maria Reumert Gjerding erkender over for Maskinbladet, at problemerne med finansieringen og udmøntningen af efterafgrødeordningen overordnet set viser, at den har fungeret:

- Det glæder mig, men det er meget åbenlyst, at der er nogen ting, som skal justeres. Jeg er enig med formanden for Landbrug og Fødevarer i, at efterafgrøderne skal være, hvor det giver mening i forhold til vandmiljøet. Det håber jeg, at miljøministeren reagerer på. Kritikken er ikke ny, men vi har tidligere fået det svar, at vi måtte vente og se, hvordan det gik, når ordningen blev rullet ud. Nu kan vi se, at der er problemer, og så må der justeres, siger Maria Reumert Gjerding.

Skal målrettes

Hun understreger, at efterafgrøderne skal lægges, hvor man kan undgå øget kvælstofudvaskning, og hvor der kan være problemer for vores miljø:

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Derfor skal den være målrettet, og brevet til ministeren er jo en kritik i forhold til 'frivilligheden', og at vi bare skulle se, om det hele gik op ved at efterafgrøderne kom til at ligge der, hvor det giver mening. Det har hele vejen igennem været en besynderlig tilgang, og nu kan vi se, at det ikke virker efter hensigten. Der skydes for meget med spredehagl, for vi ved jo præcis i hvilke områder, der er problemer. Derfor håber jeg, at ordningen justeres i en fart, så det kommer til at virke og gøre nytte, hvor det skal, siger Enhedslistens miljøordfører.