Abonnementsartikel

Vinderup Maskinforretning flytter kendt sælger fra Vinderup til Mors-afdeling, og er klar med nye traktorer til foråret.

Når jorden på Mors, i Thy og på Salling bliver klar til at maskinerne kan indtage markerne, så er Vinderup Maskinforretning klar til at sende nye Claas-traktorer og andre maskiner i marken. Den Nordvestjyske maskinforretningen købte for knap ét år siden det tidligere Fendt- og Massey Ferguson-forretning: Morsø Motorkompagni, og startede en afdeling af Vinderup Maskinforretning på Mors.

- Vi står netop og venter på to spændende demo-traktorer fra Claas, som bliver klar til at køre i marken, så snart forårssolen kommer, fortæller Lars Borg, sælger hos Vinderup Maskinforretning.

Og netop Lars Borg har skiftet sælgerjobbet ud i Vinderup med Mors.

Lars Borg er født og opvokset på Mors, så valget falder ret naturligt.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Jeg bor dog stadig i Vinderup, men fremover bliver arbejdsadressen her i Nykøbing på Limfjordsøen, fortæller Lars Borg.

Samtidigt siger Vinderup Maskinforretning farvel til den tidligere sælger Klaus Andersen, som skal arbejde hos en maskinproducent på samme ø.

- Vi ser frem til at få Claas-traktorerne i marken her i foråret, og vi glæder os især til at få den helt nye Arion 600-serie med trinløs transmission ud og køre, fortæller Lars Borg.

Den nye Arion 600-serie fra Claas, er den første traktor fra producenten med trinløs transmission producerede af Claas. Læs mere om den nye traktor-serie fra Claas, ved at klikke på linket HER.