Energisektoren skal bidrage mere til den økonomiske vækst i Danmark. Det er synspunktet i regeringens nye vækstplan for energi og klima. Det er positive toner for erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer, der dog gerne havde set et større fokus på bioenergipotentialet i planen.
- Regeringen ser jo tydeligvis de samme store vækstmuligheder på bioenergiområdet, som vi gør. Så vi havde håbet på lidt større ambitioner på dette punkt. Det er besynderligt, at der ikke er nogen tiltag inden for bioenergi og bioøkonomi, når det nu nævnes som en dansk styrkeposition, siger direktør i Landbrug & Fødevarer Flemming Nør-Pedersen.
Vækstplanen fremhæver, at energi fra biomasse i dag udgør cirka 70 procent af den samlede danske vedvarende energiproduktion. Særligt den høje andel af anvendelsen af restprodukter fra dansk landbrug er også med til at "give danske virksomheder et godt udgangspunkt for at få andel i de voksende globale markeder inden for bioenergi", hedder det i planen.
Konkurrenceevnen skal sikres
I vækstplanen anbefales blandt andet, at industrien kan få billigere elpriser om natten. Det vil give nye muligheder for visse el-intensive virksomheder i fødevareindustrien, men udviklingen bør ikke give flere omkostninger for de andre virksomheder, der ikke så let kan ændre døgnrytmen for energiforbruget. Det kan være på slagterierne, hvor blandt andet overenskomster sætter snævre rammer for planlægningen af produktionen.
- Det er helt afgørende, at regeringen husker, at energisystemet skal understøtte konkurrenceevnen i det brede erhvervsliv uden for energisektoren. Hvis væksten inden for energisektoren skal ske på bekostning af andre fremstillingserhverv, så er vi jo som samfund lige vidt, pointerer Flemming Nør- Pedersen.
PSO-tarif
Direktøren i Landbrug & Fødevarer er derfor også begejstret for Erhvervs- og Vækstminister Henrik Sass Larsens udmeldinger i dagens udgave af Jyllands-Posten.
- Det er en meget stærk udmelding, at det øvrige erhvervsliv ikke skal betale regningen for den grønne omstilling i form af højere energiomkostninger. Det giver også et begrundet håb om, at man for alvor vil tage fat på problematikken med de stigende PSO-omkostninger, siger Flemming Nør-Pedersen.
PSO (Public Service Obligation) er en tarif på alle forbrugeres el-regning, der blandt andet medvirker til at finansiere udbygningen med grøn energi. Med den nuværende PSO-tarif udgør landbrugs- og fødevareerhvervets samlede PSO-omkostninger knap 600 millioner kroner årligt. Det er knap 350 millioner kroner mere end i 2011, og det er en regning, der generelt ikke tilfalder erhvervets udenlandske konkurrenter.
