Der har været gang i sagsbehandlingen hos Naturerhvervsstyrelsen, når det gælder antallet af behandlede sager inden for miljø- og økologistøtte.

I løbet af 2012 behandlede styrelsen 21.000 ud af 26.700 ansøgninger. Det betyder, at der ved årets udgang er behandlet 3000 ansøgninger flere end året før. Der blev udbetalt 267 millioner kroner i forbindelse med omlægning til økologi, pleje af græs- og naturarealer eller etablering af energiafgrøder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er positivt, at så mange landmænd vælger at benytte vores miljø- og økologiordninger, og jeg er glad for, at vi kan udbetale en så stor del af den støtte tidligt, siger Sarah Børner, EU-direktør i Naturerhvervstyrelsen.

17.500 søgte

Det er især de etårige ordninger, som Naturerhvervstyrelsen har været hurtig til at behandle, og styrelsen er i fuld gang med at behandle de resterende sager.

17.500 landmænd har søgt om støtte, og projekterne fordeler sig således (med andelen af behandlede ansøgninger i parantes):

Ekstensivt landbrug - 8.900 (95 procent).

Pleje af EB-støtteberettigede græsarealer - 2.600 (86 procent).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Etablering og produktion af energiafgrøder og økologiske frugttræer og buske - 1.700 (86 procent).

Miljøbetinget tilskud - 3.100 (72 procent).

Omlægning til økologi - 1.400 (63 procent).

Ordninger til pleje af græs- og naturarealer samt pleje og fastholdelse af vådområder - 9.100 (79 procent).