Lyt til artiklen:

Overblik: Her er landbrugsaftalens hovedpunkter

00:00
Hastighed: ???x
03:25

Den længe ventede landbrugsaftale kom endelig i hus mandag aften. Regeringen er lykkedes med målet om en bred aftale, da noget så usædvanligt som en landbrugsaftale med underskrifter fra Enhedslisten på den ene side hele vejen til Nye Borgerlige på den anden er i hus. Kun Alternativet står uden for.

Her er landbrugsaftalens hovedpunkter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reduktion af CO2

Der er en del forskellige tal at forholde sig til, når det kommer til reduktionen af CO2.

Aftalen vil reducere udledningen af CO2 med 1,9 millioner ton, mens allerede besluttede tiltag løber op i 0,5 millioner ton.

Samlet er man altså kommet op på 2,4 millioner ton CO2-reduktion, så for at nå ambitionen om en besparelse på 7,4 millioner ton CO2-udledning i 2030, mangler man fem millioner ton.

Det vil man nå med følgende tiltag:

  • Brun bioraffinering (pyrolyse): 2 mio. ton
  • Gyllehåndtering: 1 mio. ton
  • Fodertilsætning: 1 mio. ton
  • Fordobling af økologi: 0,5 mio. ton
  • Udvidet lavbundspotentiale: 0,5 mio. ton
  • Udviklingstiltag i alt: 5,0 mio. ton CO2

Vandmiljø

På vandområdet har man aftalt en reduktion i udledning af kvælstof på 10.800 ton i 2027. Kvælstofindsatsen baseres på frivillighed, men leverer landbruget ikke, bliver der i stedet tale om regulering fra myndighederne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I aftalen er der planlagt at "genbesøge" flere områder, blandt andet kvælstofindsatsen, hvor man vil gøre status første gang i 2023/24 og igen i 2025/26. Det er her, man vil se på, om man i landbruget selv har nået delmålene eller ej.

Derudover søger man også en second opinion for kvælstofindsatsen. Her skal blandt andre internationale forskere evaluere det faglige grundlag for kvælstofindsatsen.

Lavbundsjorde

Blå blok meldte for nyligt ud, at man var klar på at udtage 100.000 hektar lavbundjorde. Forslaget er kommet hele vejen til den endelige aftale. Regeringens oprindelige forslag lød på vådgøring af 50.500 hektar landbrugsarealer og ekstensivering af 38.000 hektar. Det er samlet 88.500 hektar.

En ekspertgruppe skal nu ind og kigge på, hvordan man når en CO2-reduktion på 0,5 ton ved udtagning af de 88.500 hektar jord, samt hvor de sidste 12.000 hektar lavbundsjord skal udtages.

Plantebaserede fødevarer og grønne proteiner

Der skal udarbejdes en handlingsplan for plantebaserede fødevarer, der indeholder målsætninger for en række nøgleområder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Man etablerer derudover Fonden for Plantebaserede Fødevarer. Med 75 millioner kroner årligt i 2022-2030 kan fonden blandt andet støtte udviklingsaktiviteter såsom sortsudvikling, dyrkning, forarbejdning, salgsfremme, eksportfremme, uddannelse og vidensformidling. Mindst halvdelen af fondens midler skal øremærkes til plantebaserede økologiske fødevarer. Finansieringen tilvejebringes ved en omprioritering af Promilleafgiftsfonden for landbruget.

Økologi

Landbrugsaftalen sætter også som mål, at det økologiske areal i Danmark fordobles. Sker det, skønner aftaleparterne, at det vil medføre en CO2-reduktion på 0,5 millioner ton. Der er afsat knap 3,6 milliarder kroner til økologisk arealstøtte.

Den samlede aftale kan læses her.