Fem minutter efter, at EU-domstolen havde afsagt sin kendelse den 3. juli 2012 i den danske sag om svindel med landbrugsstøtte, udsendte Fødevareministeriet sin pressemeddelelse om dommen.
Ifølge ministeriet havde EU-domstolen vurderet, at “Danmarks miljøvenlige måde at fortolke reglerne på var i strid med EU’s regler”. Denne underkendelse betød et farvel til 750 millioner kroner.
Pengene var tabt, fordi Danmark ikke måtte tage hensyn til miljøet. Sådan fremstod sagen ifølge ministeriet.
I virkeligheden var dommen funderet på en stribe overtrædelser af kontrolregler for udbetaling af EU-støtte. Disse overtrædelser havde den danske stat erkendt, men insisterede på at forhandle om bødens størrelse. Det skriver aabenhedstinget.dk, der baserer sine artikler på agtindsigt i offentlige dokumenter og undersøgende journalistik.
Spin fra ministeriets side
I Fødevareministeriet sad presseberedskab og spindoktorer spændt og ventede, da EU-domstolen afsagde sin kendelse.
- Vi udsendte vores pressemeddelelse fem minutter senere, siger pressesekretær Morten Olsen til Åbenhedstinget. Man havde forberedt flere forskellige versioner, men valgte den med “miljøvenlighed” som forsvar mod den hårde dom.
Ritzau udsendte en nyhed, der lå tæt op ad Fødevareministeriets pressemeddelelse.
Ifølge Ritzau havde EU’s embedsmænd ved kontrolbesøg i Danmark opdaget, at “de danske brakarealer – i alt 43 marker – havde fået lov at udvikle sig så meget i retning af vild natur, at der ikke kunne indhøstes EU-landbrugsstøtte til markerne”. Fødevareministeriet havde hele tiden ment, at de danske landmænd fulgte reglerne og samtidig gavnede naturen og sparede den for kvælstof. Men det fastslog EU-domstolen altså som forkert.
Sådan blev sagens substans beskrevet af Ritzau. Ikke med et ord nævnte nyhedsbureauet hele striben af regelbrud, som dommen i virkeligheden stadfæstede, og som den danske regering forlængst havde erkendt.
En række medier bragte Ritzaus version uden at referere selve dommen, som konkluderede, at Danmark havde fuske med brakreglerne i 2002-2004.
Kun Jyllands-Posten beskrev dommens konklusion om, hvordan Fødevareministeriet i sin tid accepterede, at landmænd bevidst omgik støttereglerne for brakjord ved at benytte halvnaturarealer, fjernbrak eller områder, som alligevel ikke ville kunne bære en traktor og derfor var uegnede til korndyrkning.
