Lyt til artiklen:

Nu bliver specielle parceller sået til Græsland 2025

00:00
Hastighed: ???x
01:41

Den ser måske ikke ud af meget, og den har en del år på bagen, men den lille parcelsåmaskine, der ruller afsted over jorden ved Frederiks har alligevel en vigtig rolle, da den lige nu er i gang med at så de parceller, som skal stå klar, når det går løs om et år til Græsland 2025.

- Vi etablerer småparceller, så vi har mulighed for at vise mange arter af græsmarksplanter og urter på et lille areal, siger Gurli Klitgaard, der er Produktchef ved DLF.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce
rich-media-2
De forskellige frø er klar til at komme i jorden. Foto: Jørgen Ahler

Parcellerne etableres allerede nu, så deltagerne har mulighed for at se, hvorledes de enkelte arter og blandinger ser ud i en veletableret mark i første brugsår.

rich-media-3
Parcellerne skal stå klar til publikum, når Græsland finder sted i 2025. Foto: Jørgen Ahler

- Såmaskinen, som vi bruger, er en ældre model af en parcelsåmaskine, som bruges til at etablere parceller med. Vi har en nyere version ved vores forædlingsstation på Stevns, men den ældre model er nemmere at fragte til Jylland, siger Gurli Klitgaard, der mener publikum godt kan glæde sig til at nørde græsfrø og andet til næste års Græsland.

rich-media-4
Parcellerne set fra oven. Foto: Jørgen Ahler

- Publikum kan se frem til at se arterne og blandingerne og få en snak og vejledning omkring valg af kløvergræsblanding til netop deres formål. Desuden vil der være fokus på holdbarhed og rodvækst i arter og blandinger, siger Gurli Klitgaard.

Græsland 2025 løber af stablen onsdag den 4. juni 2025.

Det sker ved Elmegården ved Frederiks i det midtjyske - samme sted som i 2022.

rich-media-6
Græsland 2025 løber af stablen onsdag den 4. juni 2025. Foto: Jørgen Ahler