Det hjalp tilsyneladende ikke at klage over afgørelse i sag om fejlagtig støtte til braklagte marker.

Ifølge EU har Danmark i perioden 2002-2004 fået udbetalt 750 millioner kroner i uberettiget støtte til braklagte arealer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sagen har stået på i mere end 10 år, og i den periode har flere fødevareministre protesteret.

- Jeg er meget overrasket over Kommissionens underkendelse af vores brakordning. Vi har i Danmark overholdt det gældende regelsæt og har samtidig valgt at fokusere på at få størst mulig miljøeffekt ud af de braklagte marker - i fuld overensstemmelse med EU-kommisionens regler, sagde Eva Kjer Hansen (V) tilbage i 2008.

Nu skriver Ritzau, at Danmarks anke er blevet afvist.

EU-Domstolens finske generaladvokat, Niilo Jäaskinen, opfordrer i hvert fald domstolen til at afvise anken og dermed ender sagen altså sandsynligvis med, at Danmark skal betale støtten tilbage.