Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Opret gratis profil

Specialbygget Manitou teleskoplæsser til AFLD

24. jan. 2023 | Indrykket af Scantruck A/S

Der stilles store krav til maskiner, der dagligt skal arbejde med affaldssortering og -håndtering.

Del artiklen:

 Løsningen fandt selskabet AFLD I/S hos Scantruck A/S.

Hvor der lever mennesker, genereres der affald, og en stor del af den genanvendelige del af affaldet fra flere midtjyske kommuner ender hos AFLD I/S. I deres afdeling i Fasterholt syd for Herning modtages og håndteres årligt store mængder plast, træ, pap/papir og meget andet affald.

Det kræver effektive maskiner, og derfor har virksomheden for nyligt investeret i en Manitou teleskoplæsser hos Scantruck A/S i form af en model MLT940-140V+ Elite, som ankom i efteråret 2022.

- Vi udbyder i helhold til de kommunale regler for udbud. Vi stiller en række specifikationskrav og sender det i udbud hos leverandører med de maskinmærker på markedet, vi mener er bedst. Her kunne Scantruck bedst af alle leve op til kravene med Manitou, så vi fik præcis den maskine, vi ønskede, siger driftschef i AFLD, Mogens Thude.


Lavt brændstofforbrug

I Fasterholt afløser den nye maskine en eksisterede Manitou teleskoplæsser, som er klar til andre udfordringer efter mange års tro tjeneste. Affaldshåndteringen stiller store krav til materiellet, som både skal være et effektivt arbejdsredskab og en sikker base i arbejdet med de tunge baller af presset affald, der skal stables i op til syv meters højde.

Med en løftehøjde på ni meter, en rækkevidde på 6,5 meter og en løftekapacitet på fire tons blev Manitou MLT940-140V+ Elite udvalgt til arbejdet. Med en egenvægt på 8,3 tons giver den en god ballast til de tunge løft.

Derved var de første krav opfyldt, men der var mange flere endnu.

- Et lavt brændstofforbrug var et af de vigtigste punkter for os, og motoren skulle som minimum være Stage V. Samtidig krævede vi hydraulisk køleventilator med automatisk vendbar luftstrøm. Det var også meget vigtigt, for vi kører i et støvet miljø, og så skal luftindtaget kunne rense sig selv. Vi har tidligere prøvet at købe en maskine, hvor vi skulle stoppe den, vende køleren og starte maskine igen og gasse op i fem minutter. Det var bestemt ikke operationsvenligt, fortæller Mogens Thude.

Det støvede miljø var også udgangspunkt for endnu et krav i form af et Turbo 2 luftindtag.

- Uden det skal man rense luftfilter hver anden time, hvis man kører i noget, der støver meget. Cykloneffekten i turboen sorterer det grove skidt fra. Så kan man måske køre 100 timer, før man skal rense luftfilteret. For os var det vigtigt for at optimere arbejdstiden i maskinen. Vi forventede også automatisk stop for motoren, når den ikke er belastet. I gamle dage, når nogle skulle være gode ved deres maskiner, så holdte de stille med motoren kørende i pauserne. Det var fem kvarter om dagen pr. maskine, og den tid maskinen holder i tomgang, er i princippet lige så dyr i afskrivninger, som den tid man arbejder, siger Mogens Thude.


Masser af udstyr til formålet

Inde i kabinen lød kravet på et støjniveau på maksimalt 72 dB. Ligeledes skulle maskinen udstyres med en overtrykskabine med luftrenser, grovfilter og filter med aktivt kul.

- Vi kan risikere at køre i dagrenovationsaffald eller lignende, eller i organisk materiale, som udsender svovlbrinte eller ammoniak. De farlige dele sorterer filtrene fra. Af samme grund bliver medarbejderne afkrævet at køre med lukkede døre og vinduer for at holde støvpartikler ude, forklarer Mogens Thude.

Samtidig var der krav til førerhusets ydre sikkerhed.

- Vi skulle have et solidt sikkerhedsgitter på frontruden, hvis maskinen skulle blive ramt af en affaldsballe. Der havde Scantruck et rigtig fint system på Manitou med et gitter, hvor fladjernet var vinklet, så man kun så tykkelsen af jernet, uanset om man kiggede op eller frem. Det er smart fundet på, mener Mogens Thude.

Den nye Manitou MLT940-140V+ Elite har også joystickstyring, centralsmøring, punkterfrie dæk, fulddækkende skærme, hitchkrog, bakkamera, kamera til krogen samt effektive LED lys.

- Vi kører nogle gange på lager i mile, hvor vi stakker op i syv meters højde, og hvor det er helt mørkt. Der er det rart at have noget godt lys på maskinen, siger Mogens Thude.

Han understreger, at prisen på maskinen - om end den spiller en rolle - ikke har været den afgørende faktor.

- Vi køber ikke bare en maskine, fordi den er billigst og heller ikke, fordi den er dyrest. Vi havde mange andre faktorer, der spillede ind, og her scorede Scantrucks bud højest. Alene i forhold til brændstofforbruget lå Manitou væsentligt lavere end de andre mærker. Ergonomien og hensynet til medarbejdernes velbefindende, når de arbejder med maskinen, var også meget vigtigt, og også her scorede Scantruck højere end de andre med Manitou’en, konstaterer Mogens Thude.


Billedtekster:

1. Affaldsselskabet AFLD I/S har købt en ny Manitou MLT940-140V+ Elite teleskoplæsser hos Scantruck.
2. I Fasterholt håndterer maskinen store mængder plastaffald, presset i store baller, som skal stables.
3. Nogle af ballerne med affald stables i op til syv meters højde, men det klarer Manitou teleskoplæsseren uden problemer.
4. Scantruck leverede maskinen med punkterfrie dæk som krævet af AFLD.
5. Lamellerne i beskyttelsesgitteret på forruden er vinklede for at sikre et godt udsyn trods sikkerhedsforanstaltningerne.
6. Et kamera dedikeret til hitchkrogen letter arbejdet, når der skal kobles en vogn efter teleskoplæsseren.


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS

Udvalgte PARTNERS produkter