I mange år blev der på Hallum Driftsfællesskab ved Varde kun brugt ungtyre ved insemineringerne.
- Vi mente, at vi var et skridt foran med den strategi, siger Henning Kirk, der er tredje part i I/S'et, som han driver sammen med sin bror og far.
De blev dog overtalt af deres tidligere avlsrådgiver til at lave en insemineringsplan - og det gav gevinst.
- Dyrene blev koblet rigtigt sammen, og det gav 1.500 kg mere i ydelse, fortæller Henning Kirk.
Det er primært avlsrådgiveren Pernille Hougaard Jensen, som bestemmer hvilke tyre, der bruges i besætningen. Og det sker med udgangspunkt i hvilke tyre, der har højst NTM-værdier.
- NTM har jeg som sådan ikke interesseret mig for, men jeg kan godt se på tallene og se, hvad jeg får ud af det, siger Henning Kirk.
Han finder det vigtigt, at han har nogle gode køer, som trives i besætningen. Derfor bliver sundhed og holdbarhed vægtet højt. Han lægger dog ikke skjul på, at avl er én ting, mens management er en anden.
Hvis man kan finde ud af at passe jerseykøer, går det rigtig godt, men omvendt kan det også gå rigtig skidt, hvis man ikke kan passe dem ordentligt, pointerer Henning Kirk.
Han ser selvfølgelig også gerne, at køerne giver noget mælk.
- Men det skulle også gerne komme, hvis det andet er i orden, påpeger han.
De ringeste kvier bliver sluset ud
På et tidspunkt tilbød VikingDanmark Hallum Driftsfællesskab kontrakter på tyremødre, men det var ikke nogen succes, for der kom kun kviekalve.
For ganske nyligt er der desuden blevet testet syv kvier på opfordring af inseminøren. Det resulterede i, at fire blev skyllet, og at der blev tegnet skyllekontrakt med VikingDanmark på de tre af kvierne.
- Den normale succesrate er en skyllekontrakt pr. 10 testede hundyr, fortæller Torben Nørremark, avlsrådgiver ved VikingDanmark.
En gennemsnitlig skylning giver fem til seks embryoner, hos Hallum Driftsfællesskab gav to kvier til sammen fem. Og er man rigtig uheldig kan man risikere, at man ikke får en godkendt kalv ud af det.
Henning Kirk påpeger dog, at de 750 kroner, som man giver til en test, er ingenting. Og han bemærker også, at deres plan inden for en årrække er at teste 80 til 90 procent af kvierne.
- Men vi vil gerne starte i det små, siger han.
- Jeg tror også, at vi generelt kommer til at teste flere og flere, tilføjer Torben Nørremark og fortsætter:
- Jo flere der bliver testet ude i populationen, jo nemmere har vi ved at udvælge de rigtige dyr og lave de rigtige kombinationer. For landmanden bliver det formentligt også billigere.
Også Henning Kirk ser frem til, at det gerne skulle blive nemmere at lave de rigtige kombinationer for at løse et eventuelt problem, man kan have i sin besætning. Med genomisk selektion har han netop mulighed for at hæve niveauet i sin besætning. Og han ser blandt andet frem til, at det resulterer i en mere homogen besætning med bedre lemmer
Ved at få lagt æg i de dårligste kvier, bliver det også kun de bedste dyr, som får en fremtid i besætningen.
Læs mere om bedriften i det nyeste nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag den 16. december. Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.
