Et nyt nordisk klovindeks træder i dag i kraft. Indekset gør det muligt at forbedre køernes klovsundhed via avlen. Det er baseret på klovregistreringer, hvoraf der alene inden for det seneste år er foretaget 350.000 af klovbeskærere i Danmark, Sverige og Finland. Dermed er indekset baseret på det højeste antal samlede klovregistereringer i verden.
Ifølge direktør i Nordisk Avlsværdivurdering, Gert Pedersen Aamand, er det nye klovindeks et meget stort fremskridt.
- Klovproblemer er jo uden sammenligning den største udfordring, vi har i de danske kvægstalde. Med klovindekset har vi fået et virkeligt stærkt værktøj til at forbedre klovsundheden via avlen, forklarer han.
Klovindekset er tilgængeligt fra i dag, men vil fra august måned blive indregnet i NTM-indekset. NTM-indekset er det avlsindeks, der sammenfatter avlsværditallene for alle de væsentligste avlsegenskaber.
Genomisk information i avlsværditallene
Information fra 50.000 udvalgte ”markører” i et dyrs arvemasse (genomet) giver massiv information om dyrets arvelige egenskaber som for eksempel ydelse, frugtbarhed, yversundhed og så videre. Denne genomiske information har været anvendt af VikingGenetics siden 2008 til udvælgelse af ungtyre.
Nu udvides brugen imidlertid, idet genomisk information fra i dag vil indgå i avlsværditallene for alle de almindelige egenskaber. Dermed erstatter avlsværdital med indregning af genomisk information de nuværende avlstal.
De dyr, som får indregnet genomisk information i deres avlsværdital, er testede kvier og unge tyre, som ikke har døtre med registreringer. Unge tyre får med andre ord for første gang officielle avlsværdital, som for ungtyrenes vedkommende er direkte sammenlignelige med afprøvede tyre.
Genomisk information indregnes derudover i køernes avlsværdital for de egenskaber, hvor køernes egne registreringer ikke indgår. For eksempel fødsels- og frugtbarhedsegenskaber.
- At ungtyrene får officielle avlsværdital betyder, at vi nu direkte kan sammenligne ungtyre med tyre, der har døtre. Dermed får vi på et meget tidligt tidspunkt en stor mængde ret sikker information om ungtyrenes arveanlæg. Det betyder, at vi kan bruge en tyr på to år i en helt anderledes stor skala, end vi kunne tidligere, forklarer Gert Pedersen Aamand.
Inddragelse af genomisk information betyder, at toplisterne bliver væsentligt anderledes end tidligere. For Holstein vil 55 procent af tyrene i top 50 udelukkende have genomisk information, mens det for RDM gælder 20 procent af tyrene i top 40 og for Jersey gælder 10 procent af tyrene i top 20.
