På længere sigt vil genomisk selektion revolutionere avlsarbejdet og dermed få stor betydning for den samlede danske svineproduktion. Det skriver Peer Berg, Aarhus Universitet, Institut for Genetik og Bioteknologi samt chefforsker Mark Henryon, Videncenter for Svineproduktion, i den nye udgave af Hyologisk, der udkommer på fredag.

Kort fortalt udnytter genomisk selektion, at grisen kan genotypes for tusindvis af genetiske markører.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Disse markører kan med forholdsvis stor sikkerhed sige, om grisen har modtaget positive eller negative gener for de genskaber, der ønskes forbedret i avlsarbejdet. Blandt andet kan markørerne fortælle om dyrenes styrke - for eksempel i benene, og dermed hvor godt de vil klare sig, hvilket også kan give bedre dyrevelfærd.

Mere konkurrencedygtig avl

Genomisk Selektion vil i første omgang få betydning for avls- og opformeringsbesætninger. Orner og søer vil få avlsindekser med en større sikkerhed, og dermed vil avlsfremgangen blive større.

På længere sigt vil effekten af avlsarbejdet komme producenterne til gode i form af, at de sopolte, der købes i opformeringsbesætningerne. Ligesom orner fra KS-stationerne vil blive bedre. Samlet forventes ligeledes, at den årlige avlsfremgang i avlsbesætninger vil kunne øges med mindst 20 procent.  

Det danske avlssystem forventes som følge af introduktionen af Genomisk Selektion at blive endnu mere konkurrencedygtig internationalt med et øget salg af avlsmateriale som det direkte resultat. Der er ikke andre internationale avlsselskaber, der satser så målrettet på at udnytte genomisk selektion.

Det vil resultere i øgede gen-afgifter til det danske avlssystem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs mere i den nye udgave af Hyologisk, der udkommer fredag den 1. juli 2011. Der kan bestilles abonnement på telefonnummer 76207970 eller www.hyologisk.dk.