Kan man avle miljørigtige køer? Det tror Jan Lassen, Post doc. ved Institut for Molekylær Biologi og Genetik ved Aarhus Universitet.
I den nyeste udgave af Bovilogisk, der udkommer fredag den 21. oktober, fortæller Jan Lassen om et nyopstartet projekt, der har til formål at finde frem til, om måling af blandt andet køernes metanproduktion kan være en faktor, der kan anvendes til at selektere de køer fra, som skulle belaste miljøet mest.
Til forsøget anvendes en gasmåler, som Jan Lassen har hentet hjem fra Finland. Arbejdet med en gasmåler er ikke helt fremmed for ham, idet der allerede findes en gasmåler i Danmark, som er blevet brugt til at måle metanproduktionen hos udvalgte køer.
- Vi arbejder sammen med Jørgen Madsen, professor, KU Life, som også har en gasmåler, fortæller Jan Lassen.
Jørgen Madsen har allerede foretaget en del målinger - primært på Assendrup Hovedgaard, hvor der er 270 køer i en stald med fire robotter.
Metoden begrænser sig til at kunne måle i robotbesætninger, idet køerne skal kunne måles individuelt. Det sker ved, at den enkelte ko ånder på en "snuser", der er installeret ved krybben med kraftfoder.
- Koen bliver målt uden at opdage noget. Og jeg tror, at jeg får en rigtig god måling på den måde, siger Jan Lassen.
Måler på tre gasser
Gasmåleren udnytter refleksionen fra infrarødt lys til potentielt at måle 500 forskellige gasser.
- På sigt håber jeg at kunne anvende metoden til styring i forhold til sygdomme hos malkekøerne, pointerer Jan Lassen.
Men han vil til at starte med kun koncentrere sig om metan, kuldioxid og acetone.
Koens udåndingsluft bliver som nævnt registreret ved hjælp af en såkaldt snuser. Her suges luften ind og varmes op, så den er fuldstændig drænet for vand. Der måles hvert sekund - men i princippet kan gasmåleren indstilles til ethvert ønsket interval.
Jan Lassen har en hypotese om, at acetonen kan være en indikator for, at koen har ketose. Og han håber på, at det kan forudsiges i tide, så det kan bruges som et styringsredskab i fremtiden. Men han lægger ikke skjul på, at han primært er interesseret i genetikken - og at det er det, han er fokuseret på.
Grunden til, at der måles på kuldioxid, er, at den anvendes som en tracergas. Når koen får en mængde energi ind, vil noget nemlig gå tabt som kuldioxid, og det vil være baseret på dens vægt, mælkeydelse, drægtighedsstadie (energi til fosteret) og foderoptagelse. Målingerne for kuldioxid bliver derfor anvendt til at kvantificere metanudledningen.
Læs mere om projektet i det nyeste nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag den 21. oktober. Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.
