Af planteavlskonsulent Mads S. Vinther, projektleder Erik Poulstrup og udviklingschef Jørgen Evald Jensen, Agri Nord
Der er for tiden mange artikler og udtalelser om potentialet for energipil som afgrøde og det potentielle udbytte. En af de seneste artikler er i magasinet Mark fra december 2009, der i en stort anlagt artikel med overskriften "DB2 på 5000 kroner i energipil" skrives, at man kan få et DB2 på 5000 kroner.
Det er svært at tage en udmelding som denne seriøst, specielt da der henvises til udbytter på imellem ni og 15 tons tørstof pr. hektar, som kaldes "normalområdet for udbytter i pil". Umiddelbart vil vi her i Agri Nord angive energipils normalområde for udbytter som 7,5 ? 11,5 tons tørstof pr. hektar pr. år. Hvis der skal laves ordentlig rådgivning i Danmark, så må det også gælde, at et normalområde for udbytter er det spænd på udbytterne, der kan forventes, og som de fleste af dyrkerne kan forvente. Det kan ikke forventes på nuværende tidspunkt, at en større del af dyrkerne vil få kontinuerlige udbytter på 15 tons tørstof pr. hektar med en kvælstofkvote på 120 kg pr. hektar.
Realistiske kalkuler giver også plus
I Agrinord har vi lavet realistiske kalkuler for energipil, som vi opfatter som forsigtige. Alligevel giver de et positivt DB2, selv om vi regner med en lav brændværdi, en kort rotation og uden grøn vækst-tilskud.
Beregningerne i kalkulerne er lavet på baggrund af en pris på 40 og 42 kroner pr. GJ og ved 16,6 GJ pr ton tørstof. Der er her regnet med en vandprocent på 49 procent i flisen ved levering. Maskinomkostningerne ved dyrkning er angivet i tabel 1. Maskinomkostningerne vil være nogle af de omkostninger der kan rykke sig rigtigt meget de næste år, da der sker en stor udvikling af maskinerne på nuværende tidspunkt. Her tænkes der specielt på høstmaskinerne hvor der vil være nogle omkostningsreduktioner på grund af udvikling af nye maskiner. Der er indregnet rydning af arealet i kalkulerne i år 15 og 20.
Der ses bort fra Grøn Vækst
Der er i beregningerne ikke taget hensyn til de forventede tiltag i grøn vækst-pakken, som er et etableringstilskud på cirka 3.100 kroner i V1 og V2 områder og en mulighed for at trække etableringen af kulturen fra i skat. Disse tiltag vil gælde fra 1. januar 2010 med forbehold for ændringer. Energipil er derudover fuldt tilskudsberettiget under enkeltbetalingsordningen, men dette er ikke indregnet i kalkulerne, da det ikke er afhængigt af dyrkning på arealet.
Som det ses i tabel 2, er der et positivt dækningsbidrag på 693 kroner ved et lavt udbytte på 7,5 ton, en kort rotation på 15 år, en lav brændværdi på 16,6 GJ/ton/ts, samt en lav pris på 40 kr/GJ. Der er til gengæld et DB2 på 2.573 kroner ved den samme pris og rotation men med et realistisk højt udbytte på 11,5 tons/hektar. Tabel 2 viser kalkulen med de mest negative tal for dyrkningen af energipil.
Lang rotation og optimistisk pris
Hvis der derimod ses på tabel 5, som er kalkulen med de mest positive tal for energipil i kultur, ved en rotation på 20 år og en pris på 42 kr./GJ. så er der her et db2 på 1.147 kr./ha ved et lavt udbytte på 7,5 tons. Ved et højt udbytte på 11,5 tons/ha er db2 på 3.207 kr./ha.
Rotationen på de 15 og 20 år giver en forskel i db2, men ikke så meget som forventet. Ved et lavt udbytte og en pris på 40 kr./GJ er forskellen på godt 250 kr./ha, ved et højt udbytte er der en forskel på 350 kr./ha. Ved en pris på 42 kr./GJ er forskellen noget nær den samme, som ved en lavere pris nemlig 250 kr. og 320 kr.
En rotation på 15 år er efter vores mening en relativt kort rotation til en kultur, som reelt bør have en levetid på 20 år. Det er dog også realistisk at tro, at der om 10-15 år findes nye kloner eller sorter med et langt højere udbytte, som producenterne derfor vil ønske at skifte til.
Dyrkning
Selvom du planter pil på en mark, er arealet fortsat harmoniareal på din bedrift, og kvælstofkvoten til pil er 120 kg N pr. hektar pr. år.
Der er dog ingen, der skal tro, at piledyrkning er venstrehåndsarbejde. Det er en afgrøde, der i de første år kræver en omhyggelig pasning og pleje. Her tænkes der primært på renholdelse af pilekulturen, for hvis kulturen ikke renholdes for ukrudt, skal man ikke regne med fornuftige udbytter, idet pilen helt kan kvæles af ukrudt.
I Agrologisk fra september 2009 udtaler formanden for dansk planteproduktion, Torben Hansen, at pil især er interessant på marginaljorder. Det udsagn er vi ikke helt enige i, da vores erfaring siger, at dårlige jorder til korn kan være dårlige til piledyrkning. Hvis der tænkes på arealer, der er relativt fugtige, men ellers er i orden, så er det noget andet, da pil kan trives med høj vandforsyning, hvis kulturen anlægges succesfuldt. Størrelsen af arealerne til pil må ikke være for små, da omkostningerne ellers vil stige på maskinsiden. De bør være på minimum fire-fem hektar, og det er en fordel, hvis der er naboer i nærheden, der også tilplanter, så der opnås et areal på 10-20 hektar.
Afregningspris
I Agri Nord er vi ikke tilfredse med, at der skal afregnes med en brændværdi af flisen på cirka 16 GJ/ton/tørstof ved en vandprocent på 50, når der reelt set er en brændværdi i flisen på 18,5 GJ/ton/tørstof. Den lavere afregning skal ses i forhold til ældre og mere ineffektive kedler i fjernvarmeværker, som ikke kan udnytte varmen i gasserne, som dannes ved fordampningen af vandet i pilen, de bliver reelt belønnet ved ikke at skulle betale den fulde pris. De værker, som kan udnytte varmen i gasserne ved røggaskondensering, får reelt en gevinst på 10-20 procent ekstra gratis energi, som dyrkerne ikke betales for.
Afsætning og efterspørgsel
Ifølge Henrik Andersen fra Dansk fjernvarme er der på nuværende tidspunkt overskud af flis på markedet i Europa, men samtidig er efterspørgslen stærkt stigende. Det betyder, at prisen kan være sat relativt lavt. Men som det ses i tabel 2 og 3, giver en pris på 40 kr./GJ stadig et positivt dækningsbidrag.
Der kan være grund til at forvente, at prisen vil stige, da flis til afbrænding inden for en overskuelig fremtid ikke vil være den eneste mulighed for afsætning af biomasse. Som nogle eksempler kan nævnes, at firmaet Haldor Topsøe er i gang med at udvikle en proces, der skal forgasse biomasse, som så kan bruges til produktion af elektricitet eller katalyseres til benzin. Novozymes er i samarbejde med andre i gang med udviklingen af 2. generations bio-ethanol, der skal bruge biomasse fra land- og skovbruget.
Attraktivt dyrkningsalternativ
Mulighederne for afsætningen af pileflisen er stor. Vi har haft kontakt med 10-12 kraftvarmeværker i det nord- og midtjydske område, som fyrer med flis, og de har alle været åbne over for at fyre med pileflis. Potentialet her ligger på mange hundrede tusinde tons flis, og vi vil i den nærmeste fremtid tage yderligere kontakt til aftagerne for at aftale nærmere omkring afsætning, kontrakter og deres ønsker til kvaliteten af flisen.
Efter Agri Nords mening er der ingen tvivl om, at energipil er et attraktivt dyrkningsalternativ og seriøst bør overvejes i stedet for korndyrkning på noget af arealet.
