Holstebro Struer Landboforening, Herning Ikast Landboforening, Sydvestjysk Landboforening og Jysk Landbrug stiller sig nu bag Søren Søndergaards kanditatur til formandsposten i Landbrug og Fødevarer.

Det skriver de i en fælles pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Søren Søndergaards fremragende analytiske og strategiske evner gør ham til den rette person til at stå i spidsen for dansk landbrug. Som moderne landmand med griseproduktion og mange naturtiltag på ejendommen, forstår han med sit tillidsskabende og troværdige væsen at samle de mange forskellige synspunkter og udfordringer i landbruget. Han vil forstå at sikre en retning, der vil gavne den danske landmand og samtidig skabe forståelse i befolkningen, skriver de fire foreninger i pressemeddelelsen.

- Vi kender Søren for altid at være velforberedt og have styr på de nødvendige detaljer. Søren er diplomatiets mester, men har også en fantastisk evne til at skære igennem og træffe beslutninger, alle kan bakke op om. Vi ved også, at når Søren vil påtage sig opgaven, har han sammen med sin familie gjort sig mange tanker om, hvordan formandshvervet kan forenes med en ung familie. Søren er om nogen et fantastisk eksempel på, hvordan man ved uddelegering af opgaver kan være topprofessionel i organisationsarbejde og samtidig sikre tid til familien. For os er det ikke nødvendigvis en kvalitet i forhold til formandsopgaven i Landbrug & Fødevarer, at kandidaten er oppe i årene og børnene er flyttet hjemmefra, skriver de fire foreninger i pressemeddelelsen.