Lyt til artiklen:

Regeringen sætter milliarder af til tempo på den grønne omstilling

00:00
Hastighed: ???x
02:24

- En ekstrem sommer med skovbrande og oversvømmelser har gjort det helt klart, at der skal yderligere tempo på den grønne omstilling, skriver SVM-regeringen i sin plan for 2030.

Med det grønne råderum har regeringen og en række af Folketingets partier allerede afsat 53,5 milliarder kroner frem mod 2040.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dertil kommer, at regeringen i sin 2030-plan afsætter en ny reserve på 4,25 milliarder kroner i 2030, som skal bruges til at investere yderligere i den grønne omstilling og i at udvikle velfærden. 

Under dagens præsentation af regeringens finanslovforslag og økonomiske redegørelse understregede finanslovsminister Nicolai Wammen, at højere inflation er en af de største udfordringer, som Danmark står over for.

Det seneste inflationstal ligger på 7,6 procent.

- Den finanslov vi fremlægger i dag er ikke en julemandsfinanslov, for det er ikke det, Danmark har brug for lige nu, sagde finansministeren på pressemødet.

Grønt råderum

Af det tilbageværende finanspolitiske råderum på 15 milliarder kroner er 2,5 milliarder kroner til reserveret til grønt råderum i 2030.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samlet set har regeringen etableret et grønt råderum på 1,5 milliarder kroner i 2024 og 3,25 milliarder kroner årligt fra 2025- 2040, det vil sige i alt 53,5 milliarder kroner til større og længerevarende investeringer i klima, klimasikring, grøn energi og miljø.

I 2030 udgør det grønne råderum 2,5 milliarder kroner efter en del blev udmøntet i forbindelse med Aftale om grøn skattereform for industri fra juni 2022.

Se faktaark fra finanslovforslaget 2030.

Efter regeringens finanslovforslag 2030 er der 200 millioner kroner tilbage i forhandlingsreserven, som de øvrige partier i Folketinget er indkaldt til fra i morgen onsdag til at forhandle om.