Ny rapport: Biokul kan booste landbrugets grønne omstilling her og nu

Dansk landbrug står overfor sin hidtil største opgave med at omstille produktionen og nedbringe klimaaftrykket. Her kan den effektive og potente klimateknologi pyrolyse og biokul spille en afgørende rolle og være med til at indfri målene om en bæredygtig omstilling af landbruget, det skriver CIP Fonden i en pressemeddelelse i forbindelse med en ny handlingsplan.

I sin nye handlingsplan fastslår CIP Fonden, at lagring af CO2 i biokul kan ske stabilt og langvarigt i flere hundrede år. Træffes de rigtige beslutninger nu, kan biokul i princippet skaleres op allerede fra i morgen og endda med en mulig økonomisk gevinst for samfundet, hvis man medregner salg af klimakreditter og positive sideeffekter.

Men selv uden vil de samfundsøkonomiske fortrængningsomkostninger være betydeligt lavere end for andre CCS-former. For biokul varierer de samfundsøkonomiske skyggepriser i det tilfælde fra knap 250-700 kroner pr. ton CO2, mens CO2-fangst og -lagring fra eksempelvis biomassebaserede kraftvarmeværker (BECCS) koster samfundet i underkanten af 1.500 kroner pr. ton CO2. Indregnes de potentielle sideeffekter og indtægter fra klimakreditter, ender biokul som en samfundsøkonomisk gevinst, mens BECCS stadig er forbundet med en omkostning.

- Pyrolyse og biokul har potentialet til at blive en katalysator for den grønne omstilling af dansk landbrug, ligesom vindteknologien har været det i energisektoren. Teknologien er ikke alene moden, den er også billig og nem at skalere. Men hvis vi skal have biokul op i skala og høste alle teknologiens gevinster, kræver det, at vi får rammevilkårene på plads hurtigst muligt. Får vi det, kan dansk landbrug blive et internationalt eksempel på, at klimavenlig fødevareproduktion kan gå hånd i hånd med det stigende globale fødevarebehov og dermed skabe både vækst og eksport, siger Anne Arhnung, bestyrelsesmedlem i CIP Fonden.

Potentialet for teknologien er enormt

Lagring af CO2 i biokul fungerer i praksis således, at restprodukter fra landbruget opvarmes til 500-600 grader. Ved de høje temperaturer i et iltfattigt miljø opdeles biomassen i energi på gasform og overskudsvarme og i en fast masse kaldet biokul. Kulstoffet fra biomassen fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem gas og biokul.

Biokullene kan derefter spredes på landbrugets marker og lagre kulstoffet i jorden, mens den overskydende energi kan omdannes til bl.a. varme og bioolie og bruges til skibe og i fremtiden også til mere avancerede grønne brændstoffer til for eksempel fly.

Lagringspotentialet i biokul er tilmed stort. Mens der primært er fokus på CCS-teknologierne med fangst og lagring af CO2 i den danske undergrund i Nordsøen, er der ifølge CIP Fondens analyser tilstrækkeligt restbiomasse tilgængeligt til at kunne nedbringe landbrugets CO2-udslip med to millioner tons, som er det politiske mål fra Landbrugsaftalen.

Men det kræver, at der bliver truffet hurtige og rigtige beslutninger om rammevilkårene nu. Blandt andet mangler der en klar hjemmel til at kunne bruge biokul i landbruget og mulighed for at placere pyrolyseanlæg i landzonerne.

- Det er helt essentielt for landbruget, at den grønne omstilling bliver en god forretning - også hvis Danmark skal bevare sin position som et af verdens mest innovative og grønne landbrugslande. Derfor er jeg stolt over, at CIP Fonden nu kan præsentere en handlingsplan, der anviser vejen til markante CO2-reduktioner og med en langt bedre samfundsøkonomi end lignende CCS-tiltag, siger Charlotte B. Jepsen, ledende parter i CIP Fonden, og tilføjer:

- På mange måder er pyrolyse og biokul et kinderæg, der både kan fange og lagre CO2, levere grøn energi og potentielt også gavne miljøet ved at recirkulere næringsstoffer og på en række områder lave jordforbedring. Noget tyder også på, at biokul kan være med til at hæmme udvaskningen af kvælstoffer fra jorden til vådområder, men hvordan og hvor meget skal forskerne hjælpe os med at blive klogere på.

Grafik: CIP Fonden.