Lyt til artiklen:

Økologisk Landsforening: Regeringen svigter den grønne omstilling

00:00
Hastighed: ???x
01:24

Regeringen har netop fremlagt sit finanslovsudspil "En ansvarlig vej frem", og det udspil falder ikke i god jord hos Økologisk Landsforening.

- SVM-regeringen svigter den grønne omstilling i landbruget med sit forslag til ny finanslov, idet der ikke er afsat ekstra midler til at opnå den fordobling af det økologiske areal og omsætning, som den ellers har skrevet ind i regeringsgrundlaget. Det er ikke bare sørgeligt, det er også uklogt, siger Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I regeringsgrundlaget "Ansvar for Danmark" hedder det ellers at landbrugets CO2-reduktioner:

- Skal realiseres med fokus på at gå fra udvikling til implementering af de udviklingsspor, som er sat i gang med landbrugsaftalen. Her blev der peget på et samlet potentiale for reduktioner på fem millioner ton CO2e i 2030 fra brun bioraffinering, håndtering af gylle og gødning, fodertilsætningsstoffer, fordobling af det økologiske areal og yderligere udtagning af lavbundsjord.

Det til trods er der altså ikke afsat ekstra penge i finanslovsudspillet, og med en forhandlingsreserve på bare 200 millioner kroner er det næppe dér pengene skal findes.

- Det er dog et plaster på såret, at der trods alt er afsat til penge til økologiforskning, afslutter Sybille Kyed.