Lyt til artiklen:

Lund Madsen reddede regnskabet på udenlandsk mælkeproduktion

00:00
Hastighed: ???x
02:14

596 millioner kroner i omsætning, 414 millioner kroner i egenkapital og 83 millioner kroner i plus på bunden. Det er hovedpointerne i regnskabet for 2022 for MLM Group, der ejes af Martin Lund Madsen.

Det er på alle fronter et bedre end resultatet i 2021, selv om der er visse ligheder på de overordnede linjer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kæmpe svineproducent lander mindre tilfredsstillende, men stort overskud

Se også:

Kæmpe svineproducent lander mindre tilfredsstillende, men stort overskud

For ligesom i 2021-regnskabet fremgår det af ledelsesberetningen i 2022-regnskabet, at mælkeproduktionen i Slovakiet står for en stor del af fremgangen.

- Den væsentlige del af produktionen som foregår i Danmark lever ikke op til forventningerne til indtjeningen i 2022, hvorimod mælkeproduktionen i Slovakiet i 2022 lever op til en tilfredsstillende indtjening på grund af en gunstig udvikling i mælkeprisen udover det forventede for 2022, hedder det i ledelsesberetningen.

Nulresultat på grise

Den "væsentlige del af produktionen" er griseproduktion på dansk jord, som foregår via selskabet Ny Endrupholm, hvis regnskab viser en bruttofortjeneste på 31 millioner kroner og et resultat på 14,8 millioner kroner.

I en pressemeddelelse fra MLM Group, som skriver Martin Lund Madsen:

- Griseproduktionen i Danmark, som normalt er koncernens primære indtjeningskilde, har genereret et nulresultat, hvis man ser bort fra værdistigningen på besætningen. Det er langtfra tilfredsstillende og skyldes det ekstremt dårlige bytteforhold.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Salg af jord

Det er med andre ord det slovakiske kvæg, der har trukket fra i regnskabet, ligesom der også er hentet penge fra "salg af anlægsaktiver" som dækker over salg af jord.

Det betyder samlet set, at resultatet er vurderes som "mindre tilfredsstillende" i 2022, fremgår det af ledelsesberetningen.

Det får også ledelsen i selskabet til at besinde sig i forhold til forventningerne til 2023-regnskabet, som forventes at ende med et resultat under 2022-resultatet.

Der forventes et resultat efter skat af ordinær drift på mellem 40 og 60 millioner kroner, skriver ledelse.