Landbrugets indkomst faldt til fire milliarder kroner i 2023

Er du deltidslandmand eller planteavler vil du nok huske 2023 som et år med strid modstand fra vejret, mens du satte penge til på grund af dårligere afgrødepriser.

Er du derimod grise- eller mælkeproducent vil du kunne se tilbage på et år med gode priser, samtidig med at foderpriserne er kommet ned. Derfor har den gennemsnitlige heltidslandmand også haft et rimeligt år, på trods af markant højere omkostninger til renter. Det skiver Københavns Universitet i en pressemeddelelse i anledning af rapporten "Landbrugets Økonomi 2023".

For landbrugssektoren som helhed er 2023 samlet set et halvdårligt år, hvor hvor indkomsten efter finansielle poster falder ret kraftigt til et niveau omkring 4 milliarder kroner i 2023 i forhold til rekordhøje cirka 15 milliarder kroner i 2022.

- Det drastiske fald i indtægt kan tilskrives generelt højere omkostninger, dårlig høst og markant højere renteomkostninger. Niveauet for indkomst efter finansielle poster er cirka halvdelen af gennemsnittet for den foregående 10-års periode, siger Jens-Martin Roikjer Bramsen, der er seniorrådgiver på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på KU.

Høje renter

2023 har også været præget af både rentestigninger og markant højere renter, end vi ellers har været vant til meget længe. OG netop renteniveauet har stor betydning for indtjeningen, da landbruget er et kapitaltungt erhverv med et lavt forhold mellem omsætning og kapitalbinding.

De senere års høje indtjening i landbruget har dog betydet, at landbruget er mindre gældsbelastet end under den seneste finanskrise for 15 år siden. De mellemliggende år har været præget af lavt investeringsniveau og dermed også reduceret gældsbelastning.

- Lidt mere detaljeret viser årets analyse af udsigterne for landbrugets økonomiske situation, at nettorestindkomsten - altså resultat før forpagtnings- og finansieringsomkostninger - for den samlede landbrugssektor forventes at lande på 18 milliarder kroner i 2023. Det er et fald på 6 milliarder kroner sammenlignet med 2022, siger Michael Friis Pedersen, Seniorrådgiver på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

For 2024 forventer folkene bag rapporten, at nettorestindkomsten bliver på godt 19 milliarder kroner, eller cirka 10 procent højere end gennemsnittet for de seneste 10 år, mens indkomst efter finansielle poster i 2024 lander på næsten samme niveau som 2023 med cirka 4 milliarder kroner.

- På den led kan man sige, at både 2023 og 2024 ventes at blive pæne år rent driftsmæssigt. Det er altså ikke øgede driftsomkostninger, men først og fremmest de øgede renteomkostninger, der halverer de økonomiske resultater i forhold til tidligere år, uddyber Michael Friis Pedersen.

Lavt udbytte, dyr gødning

For planteavlere har høståret 2023 været et år med megen modgang. Hvor 2022 på alle måder var et heldigt år med både gode priser og særdeles gunstigt vejr, har 2023 været præcis det modsatte. Især dårligt vejr for vårsåede afgrøder resulterede i lave udbytter.

- Generelt kan man sige, at dyrt indkøbt gødning fra sidste år blev benyttet til afgrøder, der faldt i pris, hvilket kombineret med en ringe høst, selvsagt er dårligt for indtjeningen, siger Jens-Martin Roikjer Bramsen.

Ser man på driftsresultaterne for de store bedrifter med minimum to helårsarbejdere, vurderes det, at driftsresultatet for de store planteavlsbrug før aflønning af brugerfamilien falder fra cirka. 3,3 millioner kroner i 2022 til cirka -725.000 tusind kroner i 2023. Heraf er den dårlige høst i 2023 beregnet til at betyde cirka -900.000 kroner.

- Med en normal høst i 2024, men fortsat høje renteomkostninger, forventes driftsresultatet af stige til ca. 160 t.kr, hvilket dog langt fra er nok til at give en rimelig aflønning af arbejdsindsatsen og egenkapitalen. Men ud fra en likviditetsmæssig betragtning bør der dog være en god buffer fra jubelåret 2022, siger Jens-Martin Roikjer Bramsen.

Bedre år for konventionel mælk

For konventionelle mælkeproducenter forventes driftsresultatet før aflønning af brugerfamilien at falde fra 5,1 millioner kroner i 2022 til 1,7 millioner kroner i 2023, mens det for økologiske mælkeproducenter forventes at falde fra 3,5 millioner kroner i 2022 til 400.000 tusind kroner i 2023. Niveauet for driftsresultatet er således over det "normale" niveau for konventionelle mælkeproducenter, men markant under for de økologiske mælkeproducenter.

- For 2024 forventes mælkeproducenternes resultater at blive en smule bedre og de konventionelle mælkeproducenter kan forventes at få et resultat omkring 1,8 millioner kroner Selvom de økologiske mælkeproducenter kan forvente at få en større fremgang til cirka 700 tusind kroner er det stadig en lavere indtjening end for de konventionelle mælkeproducenter, siger Michael Friis Pedersen.

Stærkt år for gris

Svineproducenterne har til gengæld i gennemsnit haft et stærkt 2023. For de store svineproducenter forventes det at blive et år med høj indtjening med et driftsresultat i gennemsnit, før aflønning af brugerfamilien, på 3,3 millioner kroner.

- Det forventes, at smågriseproducenter, som eksporterer smågrise, får et markant højere resultat end bedrifter med slagtegriseproduktion, da smågriseprisen har været usædvanligt høj i 2023. For 2024 forventes en lille nedgang i resultatet, men stadig på et højt niveau, så resultatet før aflønning af brugerfamilien forventes at blive omkring 2,3 millioner kroner, siger Jakob Vesterlund Olsen, seniorrådgiver på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

Brancheforskelle

Ser man på den danske agro- og fødevareindustri samlet, er både indtjening og produktion alligevel relativt stabil, og har været det gennem de senere år. Det skyldes, at der er store forskelle fra branche til branche og fra virksomhed til virksomhed på, hvordan fødevarekrisen har påvirket dem.

- I mejerisektoren er der for eksempel generelt stigende omsætning som resultat af især gode markedsforhold og høje globale priser. I grovvaresektoren har nogle firmaer opnået rekordstor omsætning i 2023. På den anden side har blandt andet brød- mel og kagesektoren været udfordret af kraftigt stigende råvare- og energipriser, mens fjerkræsektoren fortsætter med store underskud, blandt andet grundet den høje inflation, Ukraine-krigen og faldende efterspørgsel, siger Henning Otte Hansen, seniorrådgiver på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

Venteposition

Landbrugets Økonomi har i mange år omtalt både den politiske usikkerhed og den beherskede investeringslyst for landbruget i perspektiveringen. Det samme gælder i år. Problematikken er stadig relevant, og usikkerheden i forhold til kvælstof- og klimaregulering, er betydelig.

Derfor er dansk landbrug fortsat i en form for venteposition. Det afgørende for investeringslysten bliver, om den fremtidige danske regulering - i sammenligning med forventningen til andre landes regulering - levner plads til en profitabel produktion i Danmark.