Lyt til artiklen:

Tidligere DF-profil politianmelder Prehn

00:00
Hastighed: ???x
00:51

Fungerende fødevareminister Rasmus Prehn (S) bliver nu politianmeldt til Nordjyllands Politi for mistanke om misbrug af statens midler. Det siger Erik Høgh-Sørensen, tidligere medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Folkeparti og vært på 24syv, til 24syv ifølge Journalisten.

- Kort og godt er der måske for mig at se tale om misbrug af statens midler, fordi Rasmus Prehn jo nægter at fortælle, hvem han gav en middag til på skatteydernes regning. Derfor kan der være tale om privat misbrug af statens kort, siger han til 24syv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rasmus Prehn har flere gange afvist at have rod i bilagene, og blev så sent som i sidste uge også politianmeldt af Andreas Stenild, der er tidligere byrådsmedlem for De Konservative.