Lyt til artiklen:

Minksekretariat skal opnormeres med yderligere 270 millioner kroner

00:00
Hastighed: ???x
02:42

Først lød fristen på udgangen af 2024, men nu kan minkbranchen se langt efter at få deres sager afgjort, hvis ikke Minksekretariatet opnormeres med flere ressourcer og medarbejdere.

I en orientering fra Trafikstyrelsen, som Minksekretariatet administrativt hører under, vil erstatningssagerne til avlerne og følgeerhverv først blive færdigbehandlet i 2027.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fødevareminister Rasmus Prehn har besluttet at gå ind i det lange sagsforløb. Han ønsker en ekstrabevilling til flere sagsbehandlere hos Erstatnings- og taksationskommissionen. Ministeren har allerede forslået at der tilføres yderligere 270 millioner kroner til Minksekretariatet, så de kan få hul på sagsbunken.

Ministeren har også meldt ud, at han ikke kan acceptere den lange sagsbehandlingstid. Han har nu bedt Minksekretariatet gå tilbage i maskinrummet og genberegne sagsbehandlingstiden. Rasmus Prehn ønsker at fastholde den oprindelig tidsramme med færdigbehandlede sager senest i 2024.

Med en ekstra millionbevilling kan sekretariatet opnormere med yderligere 75 medarbejdere fra 1. april 2023.

Minksekretariatet i Viborg hører under Trafikministeriet som vil sende et ønske om en øget bevilling til Finansudvalget.

Samlet har 1233 minkvirksomheder og cirka 300 følgeerhvervsvirksomheder ansøgt om nedlukningserstatning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alene i nedlukningserstatning er der på nuværende tidspunkt udbetalt cirka 3 milliarder kroner ud af de forventede samlede cirka 13 milliarder kroner, som man forventer erstatningerne vil koste.

Minksekretariatet er klar med vurdering af minkfarme og følgeerhverv

Se også:

Minksekretariatet er klar med vurdering af minkfarme og følgeerhverv

De nuværende regler giver mulighed for, at minkvirksomhederne kan søge om tidlig nedrivning, inden der er truffet afgørelse om erstatning og kompensation.

Modellen indebærer, at de gennemfører en registrering, fotodokumentation og markedsprisvurdering af virksomhedens erstatnings- og kompensationsberettigede aktiver, som benyttes ved udmåling af erstatning og kompensation. På den måde kan minkavlerne rive bygninger ned og bruge arealerne til nye formål.

Frem til den 1. september er der udbetalt cirka 6,5 milliarder kroner til minkavlerne. Beløbet dækker tempobonus, skinderstatning, driftstaberstatning, honorarer, forskud på nedlukningserstatning og lukkeomkostninger.

Den nye tidsplan for minkerstatningerne vil ifølge Trafikstyrelsen blive præsenteret i den nærmeste fremtid.