Abonnementsartikel

Socialdemokratiet foreslår at forlænge betalingen af arveafgiften fra 15 til 30 år. De Radikale og SF er åbne, mens Enhedslisten er kritisk.

Regeringen holder fast i sine planer om at rulle arveafgiften tilbage til 2016-niveau, det vil sige fra 6 til 15 procent. Men fra erhvervsminister Simon Kollerup (S) kan der være en lempelse af stramningen på vej. Det sker, hvis han kommer igennem med et forslag om at give familievirksomheder flere år end de i dag 15 år til at betale arveafgiften.

Flere års henstand kan lette lidt på det likviditetspres, der lægges på arvingerne. Forslaget går ud på at forlænge henstanden fra 15 til 30 år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De Radikale er i følge dagbladet Børsen åbne over for forslaget, og det samme er Socialistisk Folkeparti (SF), som gerne vil diskutere, om henstanden skal være 20, 25 eller 30 år.

Enhedslisten forholder sig kritisk til erhvervsministerens udmelding, men "vi vil gerne lytte, når vores politiske med- og modspillere, som danner parlamentarisk grundlag for regeringen, vil diskutere noget," som partiets finansordfører Rune Lund udtrykker det til bladet.