Den usynlige mur, som nu opbygges for at hindre at arbejdskraft fra lande uden for EU passerer den danske grænse, er urimelig både over for de ansatte og over for os arbejdsgivere, skriver Jac Broeders i dette debatindlæg.

DEBAT - Det går ikke mælkeproduktionens vej for tiden. Omkostningerne stiger herhjemme, og vi lever på en knivskarp balance mellem at bevare produktionen i Danmark eller udflage den.

Helt konkret er forslaget fra Det Miljøøkonomiske Råd om at pålægge kvægbruget en klimaafgift et første skridt på vej mod at skubbe produktionen ud af landet.

Et er, at Rådets medlemmer tager slet ikke højde for, at vi i landbruget skaber afledte effekter i følgesektoren, mejerier og slagterier, og at den samfundsøkonomiske gevinst derfor vil være langt mindre, end de regner med.

Noget andet er, at dansk mælkeproduktion er en af de mest klimaeffektive i Europa, og at vi hver dag arbejder for at blive endnu mere effektive.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

For det tredje er forslaget et udtryk for, at det er nemmest at ramme de, der er længst væk. Og det er vi her ude på landet. Det er utroligt, at vi skal bøde for de danske bidrag til klimaproblemerne.

Omkostningerne stiger også, når der nu skal opbygges en usynlig mur mod arbejdskraft fra lande uden for EU. Nu har Styrelsen for International Rekruttering og Integration hævet lønnen for en fodermester til godt 29.000 kr. inklusiv pension om måneden, og det er en del mere end vi overenskomstmæssigt skal betale danske fodermestre.

Når mange ukrainere arbejder i dansk landbrug, er der ikke tale om social dumpning. De har ordnede løn- og arbejdsforhold, og de er meget tilfredse og en del af den samlede arbejdsstyrke. Jeg har tyve ansatte, og heraf er flere danskere, men også hollændere og ukrainere. Jeg vil ikke undvære nogen af dem.

Målet med den nye lønfastsættelse er tilsyneladende at sikre, at vi ikke henter arbejdskraft fra lande uden for EU og dermed at lukke grænsen. Problemet er bare, at vi ikke kan få tilstrækkelig med arbejdskraft herhjemme.

Det kan betyde, at mælkeproduktionen flyttes til andre EU-lande. Jeg har som næstformand i EDF oplevet, hvordan Ukrainere i andre EU-lande får det halve i løn og skal arbejde dobbelt så meget. Er det i vores alles interesse at mælkeproduktionen flytter til andre lande?

Den amerikanske præsident Trump er ærlig, når han siger, han vil bygge en mur på grænsen til Mexico. Den usynlige mur, som nu opbygges for at hindre at arbejdskraft fra lande uden for EU passerer den danske grænse, er urimelig både over for de ansatte og over for os arbejdsgivere.

At jeg så oven i købet får en bøde for ikke at slå en græsmark i tide - under meget vanskelige vejrforhold i efteråret - er prikken over i'et. Der er tale om 3,5 hektar, hvilket svarer til 0,4 procent af de 950 hektar, jeg driver i alt. Alligevel bliver EU-støtten på samtlige hektarer tilbageholdt i tre måneder - ud over at der skal betales en bøde. Jeg nægter at tro på at myndigheder i andre lande er lige så nøjeregnende.

Økonomien i mælkeproduktionen er især påvirket af mælkeprisen. Men vi skal også have blik på de omkostninger, som vi kan gøre noget ved. Derfor vil jeg opfordre til, at der gøres en politisk indsats for at skabe bedre rammer om produktionen.