Da Manitou sidste år præsenterede den nye serie af teleskoplæssere til landbruget under navnet NewAg, var der tale om ni nye maskiner. Maskinbladets PowerGear testede den franske teleskoplæsser, der fik ros af testpiloten, men hvordan præsterer læsseren, når den kommer ud i den virkelige verden?
Maskinbladet har besøgt Erik og Jens Saksager, der driver landbrug ved Vrå i Nordjylland, og de har kørt med maskinen i tre måneder, og dommen er positiv.
- Teleskoplæsseren har fået mange flere opgaver, end vi havde forventet, da vi købte den, forklarer Erik Saksager.
Teleskoplæsseren blev købt til at afløse en gummiged, som blev brugt, når der skulle læsses kyllingemøg i lastbiler. Gummigeden kørte 200 timer om året, og allerede efter tre måneder har NewAg-læsseren fra Manitou rundet 130 timer hos Erik og Jens Saksager, der har kyllinger og planteavl på bedriften.
- Ikke nok med at vi kan bruge den til kyllingemøg, så har den faktisk også afløst vores truck til en del opgaver. Vi skal også bruge teleskoplæsseren, når vi skal køre læggekartofler på kasselager, forklarer Jens Saksager.
Snild maskine
På slægtsgården i Nordjylland laver familien Saksager - der udover Erik og Jens også består af Eriks hustru Ingelis - én million kyllinger om året, og samtidig driver familien 250 hektar planteavl med fokus på kartofler, frøgræs og hestebønner.
Den nye Manitou-læsser afløste som nævnt en gummiged fra 1983, og valget faldt på NewAg 737 Plus Elite.
- Vi har fået nummerplade på læsseren, så vi kan sætte en vogn efter, og så kan den bruges i marken. Generelt må jeg sige, at vi bruger teleskoplæsseren til mange flere opgaver, end vi forventede, og den bliver brugt til stort og småt, siger Jens Saksager og fortsætter:
- Selvom maskinen kan komme med i marken, er den samtidig ikke større, end at den kan køre i kyllingehusene, og det havde vores gamle gummiged svært ved. Teleskoplæsseren har desuden en meget lille venderadius, så den er snild at komme omkring med.
Tidligere har de altså brugt en Bobcat i kyllingehusene, men den er også delvist afløst af teleskoplæsseren.
I dag er gården ejet af Erik og Ingelis Saksager, men på sigt er det planen, at Jens Saksager skal overtage sammen med Kathrine Nielsen, og den nye læsser kom faktisk varmt anbefalet fra netop Kathrine Nielsen:
- På mine forældres landbrug har vi i flere år kørt med Manitou, og vi blander 40 tons foder om dagen, så jeg vidste, at det var en holdbar og alsidig maskine, der også kan bruges i marken, forklarer hun.
Største fordel
Det er tydeligt, at Jens og Erik Saksager er glade for den nye maskine, og de er ikke i tvivl om, hvilke nyskabelser, der vækker den største glæde.
- Den store forrude som fortsætter op i taget, gør det meget let at have overblik, når man læsser med maskinen. Det mærker man virkelig, når man bruger den meget, siger Jens Saksager.
Ved lanceringen af den nye maskine lagde Manitou stor vægt på, at den franske producent havde skåret et stykke af gulvet i kabinen, så føreren lettere kunne se trinnet, når man skal ud af teleskoplæsseren.
- Det gør faktisk en stor forskel. Jeg var vant til at springe ud af gummigeden, men nu bruger jeg trinnet, når jeg skal ind og ud. Det er mange stød, man sparer i løbet af en dag, og det kan godt mærkes, når man ikke er helt ung længere, siger Erik Saksager, der også roser olieforsyningen til hydraulikken på maskinen.
Selvom den nye læsser har gjort et godt indtryk i løbet af de første tre måneder, er der også ting, som kunne være bedre.
- Det kan være en anelse svært, når man laver præcisionsarbejde med maskinen, som når vi skal flytte kartoffelkasser. Man bliver nødt til at holde igen på bremsen, for ellers hakker den noget, når man sætter i gang. Det kan godt blive hårdt i benet efter en hel dag, siger Jens Saksager, der er femte generation på gården.
Selve vedligeholdelsen af maskinen får også positive ord med på vejen fra Erik Saksager, der selv står for en stor del af netop det arbejde.
- Jeg sætter stor pris på, at de har fremført smøreniplerne, for så er der større chance for, at man får det gjort. Det tager kun 10 minutter, og så er der smurt de steder, hvor det er nødvendigt. Det passer os også godt, at serviceintervallet er på 500 timer, for med vores forbrug passer det med én gang om året, siger han.
